Safety first!

Den første uge står i sikkerhedens tegn. En helt masse praktisk informationer som fx hvordan man skal sammensætte sit tøj alt afhængig af hvad man skal den pågældende dag. Det har så gjort at jeg har købt mig endnu en jakke som jeg kan have på når jeg er aktiv, modsat den tygge dunjakke som jeg havde med som er bedst at have når man er mere passiv. Det er farligt at svede her oppe, for er du først våd indvendig så bliver du KOLD!
Vejeret er den største udfordring og modstander her oppe. Derfor er et af kurserne vi har hvordan man sætter en nød-lejer op. Hvis der sker et uheld skal
vi vide hvordan vi sætter en lejer op så vi kan varme den uheldige op og yde førstehjælp indtil at hjælpen ankommer.











Vi lærte hvordan vi satte en snubletråd op som kan advare os mod isbjørne og hvordan man får gang i en stow en benzin drevet primus.

Vi har også været igennem hvordan man håndtere eller retter ser faretegnene på laviner og skulle uheldet været ud hvordan man finder hinanden skulle man blive begravet i en sådan en.
Indtil videre, sikkerhedskursuset vare til på lørdag, er det bedste kursus Nødudstyr-glecher for der lærte vi hvordan man bliver nogle af de mest brugte bjergbestiger knob og hvordan de bruges. Ikke nok med at vi fik gennegået udstyret, så hejste vi personer ned fra anden sal og hev dem så op igen.



















Det er altsammen færdigheder som jeg ikke håber bliver nødvendige, men det er absolut gode færdigheder at kunne.

I morgen skal vi ud på skydebanen og lære hvordan man betjener en riffel og yder førstehjælp. Riffelskydning burde ikke være det største problem da jeg formange år siden gik til konkurrence skydning men førstehjælpen er vist godt at på støvet af. Men riffelskydning er en pasiv aktivitet, så det er så her at jeg skal tage min tygge dunjakke på så den kan holde varmen formig istedet for at jeg selv skal producere min varme ved at være aktiv. Det er vist også her at jeg skal sende en kærlig hilsen til Helle som foreslog mig at købe nogle tynde fingervanter som jeg kunne have inden i lufferne, for at røre ved iskoldt metal kan give øjeblikkelige frostbid. Så jeg var dybt taknemmelig for dem da jeg stod ude og firede en person ned, for karabinerne havde stået udendørs siden i mandags. Riffelskydnigen i morgen bliver også noget hvor jeg skal røre ved koldt metal. Det er lækkert at være så godt forberedt som Helle har hjulpet mig med at være.