Sproget

Jeg er på et universitet hvor engelsk er undervisningssproget, men da der er tyskere, svenskere, islændinge, finder, nordmænd, østrigere, canadiere, amerikanere og englændere, bliver der snakket meget andet uden for undervisningen.

I folkeskolen og på HHX havde jeg tysk som lige så stille er ved at komme tilbage igen. Jeg har brugt en håndfuld sommerferier i en svensk indianer reenactment lejer hvor jeg har lært mig noget at sproget, tonen og en lille smule om ordstilling. Det gør at jeg næsten kan forstå det norske og læse det er endnu nemmere. Norsk er dansk bare stavet forkert.
Jeg er blevet taget som svensker og jeg har fået ros for mit engelske flere gang. James, en gut fra Alaska, hørte britisk og en smule texansk i min dialekt, og jeg må sige at det kommer fra film og serier og ikke mindst alle de Diskworld bøger jeg har hørt på mp3. Det har pusset mit sprog af og jeg udmærker mig faktisk her oppe ved at være så med på så mange sprog.
Jeg er eneste danske studerende her oppe. En af mine proffesore er dansk og en taxachuffør viste sig at være fra Randeres, men ellers har jeg ikke noget at bruge mit danske til. Det eneste sted hvor jeg sproglig er fuldstændig tabt bag en vogn er finsk, der kan jeg ikke være med. Men vi lære nogle sjov finske gloser fra tid til anden.