Mit emne handler om isens permeabilitet, isens evne til at lede vand. Når saltvand fryser til is, bliver salten udskilt som så giver mere koncenteret saltvand som så kræver lavere temperature for at fryse. Det betyder at der inden i isen bliver dannet små kanaler af koncentreret saltvand. Dette bliver kaldt "brine"
Disse brine channels går ned igennem isen, de er ganske små, men store nok til at lede vand. Dette er vigtig fordi om sommeren smelter noget af isen og laver vandpytter på toppen af isen. Ferskvands vandpytterne ændre isens reflekssive evne (albedo) så mindre af sollyset bliver kastet tilbage.
Disse vandpytter bliver drænet gennem disse brine channels.
Der er som sagt også selv brinen som forsvinder ud af isen gennem disse kanaler... ja disse små kanaler har mange funktioner.
Da vi var ude på isen borede jeg et hul i isen, et som ikke gik helt igennem (blind hole) og gennem brine kanalerne piblede vandet op. Ved at lægge et stykke flamingo ned i hullet og sætte en laser afstand måler på toppe af isen og så tage afstanden ned til flamingoen efter et givet tidsinterval. Først tog vi en måling hver 10 sec, da vandet flød ret hurtigt til at starte med, senere hvert halve minut og til sidst en gang i minuttet.
Vi lavede en del af den slags huller og lavede beregninger ud fra trykforskellen mellem de to vand stande, isens massefylde, og hvor let flydende vandet er (viskositet)
Ja, jeg er ret glad for det her billede, synes det er blevet ret godt. Ikke desto mindre så fandt vi nogle værdier for isens Permeabilitet, og det KAN betragtes som tværsnits arealet af brin kanalerne.Men vi havde flere tilfælde hvor vi fik nogle mærkelige resultater, og det er faktisk de mærkelige resultater som vi skriver rapport om, dels fordi er langt mere interssant men også fordi at et mislykked eksperiment også har data.
Dette er et af data plotene og her det blind hole 2 som er den interessante. Grafen viser afstanden ned til vandoverfladen efter et givent antal sekunder. blind hole 2 er den rigtig interessante, dels fordi vand var så langt tid om at strømme ind, men også fordi at afstanden ned til overfladen både stiger og falder i hullet.Hvad der adskildte blind hole 2 fra de andre, var at der ikke var noget sne på isen. Sneen er et isolere lag og fordi den ikke var der så var isen koldere ved blind hole 2 i forhold til de andre. Når vandet flød igennem brine kanalerne frøs det i kanalerne og derved nedsatte den hastighed som vandet strømmede ind med. Vi gætter på at skibets bevægelser mod isen, bølger og de andres trampen på isen er skyld i at vandstanden også kunne falde.
Vi lavede også blind hole's i en anden fjord, Magdalene fjorden, og her hang vores data bare ikke sammen. I det ene hul strømmede vandet langsomt, og en meter længere henne strømmede det hurtigere. Det fik os til at kigge på isens opbygning.
I den første fjord, Van Mijin fjorden, var isen termisk vokset, altså det har været koldt, og vandt fryser. I den anden fjord, Magdalen fjorden, der er isen mekanisk vokser, det har været koldt, vandet fryser, isen bliver slået i stykker og presset sammen af bølger, og disse isstykker fryser så sammen.
På billede ser vi først den termiske voksede is, med lidt brine i toppen og derfor mindre brine kanale, og større brin kanaler i bunden . Isen bliver presset sammen og der efter er nye is et rod at store og små brin kanaler.Vi bekræftede dette ved at lave et typografisk billede af isen. Vi borede en masse huller i isen, både Van Mijin fjorden og i Magdalen fjorden og så på istykkelsen.
Farverne viser istykkelsen. På magdalen fjorden ændre tykkelsen sig meget når man flytter sig en lille smule, hvilket bekræfter at isen er blevet roddet sammen og frosset igen. Men på Van Mijen fjorden er isen meget mere ensformig i tykkelsen.Så det er forklaringe på at vi fik sådanne forskellige resultater fra Magdalene fjorden.
Dette er light version af den rapport som jeg skal til eksamen i. Hvis nogle er nysgerrige så kan jeg godt maile jer selve rapporten. Det er en 10 siders rapport på engelsk
Jeg håber at dette opfylder ønsket om en indsigt i den undervisning jeg har fået.
Opslag
