NEEM Zombiland rules.

Rule 1: "Cardio"

Due to the altitude in the camp, (~2.5km above sea level), the days after I got back to Kanger, I was in the best shape ever!

Rule 2: "Double tap"

The Greenlandic mosquitoes are fierce bastards... and hard to kill. I now count 20+ bites.

Rule 3: "Beware of bathrooms"

That is a lesson to you! Be glad that you have a nice bathroom, I was sitting in a little tent, doing my business in a hole dug in the snow.

Rule 4: "Wear seatbelts"

Here in Kanga I get to practice my driving a lot. We have tree cars with fore wheel drive at our disposal. They are not in the best of conditions, but since the traffic is extremely light is a good place for driving experiences. Tomorrow I plan to drive out to the sugar loaf (Sukkertoppen) and clime that. Rough dirt roads all the way out there. 

Rule 7: "Travel light"

On the ice, you are carrying all the stuff you need for the job. The suit and boots are heavy and the air is thin so you think ahead of what you are gonna do until you get back inside. 

Rule 8: "Get a kickass partner"

All the people in camp are kickass in each there one way. And fun to spend time with, it keeps the mode and moral up.

Rule 17: "Don't be a hero"

The ice sheet is a dangerous place, and medical assistance is a long way away. "Take it easy" is heard a lot.

Rule 18: "Limber up"

The cold is a hard place to work, mussels get cold and stiff is you don't exercise them while you are working.

Rule 22: "When in doubt, know your way out"

When you work 8 meters under the snow and ice, and you can see the splintering sealing. The weight of the snow on top make the sealing sag. There are to elevators and a set of stairs 

Rule 31: "Check the back seat"

When driving a skidoo (witch I have done as much as I could get away with) it is always important to be aware of what you are driving with. Nothing, a passenger or a sledge, I mostly drove with a waste container from the CFA lab, but I have dropped a sledge by accident. Nothing happened other then I had to go back after it. But you never know if there could be a zombi behind you.

Rule 32: "Enjoy the little things"

This was the first rule i thought of in camp, the day that I sat on a freshly dug toilet, no shit-sickle raising up towards me, only the fresh hole and a tent full of fresh air.

 

Early in Kangerlussuaq

Yesterday was the day that I flew to Kangerlussuaq with the Hercules, had a quick farewell to the camp and an even quicker packing. 

Becourse we in the CFA lab had finiched so much earlyere then expected and we had nothing to do, I was sent out of the camp. The brittle ice we were supposed to analyse was in such a bad shape that, when it was worst, we could only use 3% of the ice core for chemical analysis. The brittle ice is between 600-1200 meter down in the ice, so we had about 600 meters to analyses. In one 12-hour night shift I processed 200 meters and only found few usable pieces for the analysis. 

So now I am in Kangerlussuaq where I will help with ice core distribution. Some is going to Copenhagen, others to france and so on. I help where I can, and tuesday the 5th of July I am going HOME! I'm still getting payed to the 16th of July so that is good, and  there will be some work at the CIC when I get home.

See you  

The grand choice

...but not my choice!

The fact is that a lot of the camp is flying out tomorrow the 28th of
June, and it was expected that our measurements should have taken several
weeks, but the ice quality is so bad, and we so efficient that this morning
we are DONE!
There are still packing to be done before we, the CFA team, is truly done,
but it is all in the end the field-leader's choice.

I want to stay and say hello to all the guests that are coming in the next
weeks, the danish queen among others. But I also miss my girlfriend so I
will not complain loudly if I'm send home tomorrow (I will miss the full
pay tho)

On a off note, the birdy is still alive and have moved into the little
house.

A change of weather

The wind picked up to day and i started to snow a bit. It the first real
change of weather, until now it have been only nice weather. Not what I was
getting used to a Svalbard where storms were common.

Another strange observation - in this minus degrees I would expect so see
my breath but I don't. The air is to clean, you need aerosols in the air
for moister to condense on. Aerosols is small partikals in the air, like
dust or pollutions, so the ONLY place I have seen my breath is when I pass
the diesel power generator

An unexpected guest

A few days ago we had a very unexpected guest. A little bird had found it's
way into the camp. It have happened before last year, where it was a bigger
bird and they cough the bird and send it back with the cargo plane. But for
this little bird we put out some grains and Gunner build a heated
birdhouse.
But we have not seen the bird in days now, eater it is moved on or dead.
But it was good to have some animal life in camp :-)

Contact information

Since I don't seen your comment or question before I get back, I will ask
you to write me on my neem email adresse
"warming AT neemcamp.org"
where AT=@

Now where I'm in the routine of sleeping and working, I don't find so much
to tell... or I now take it for granted.

Work, work, work

So what do I do up here?

My day start at around 1700 where I wake up, do my mails and other stuff
and at 1900 there is dinner/breakfast and then from 2000 to 0800 (night
sift) I work as a helper in the CFA lab.
I prepare ice cores in the science trench, witch is 8 meters below the
surface. It is about -20 degrees Celsius down here. We use a 3.5cm X 3.5cm
X 110 cm piece of the ice cores witch I log breaks, length, remove cracks
with drill liquid and clean the ends of the core pieces. Then I load the
pieces into a holder and places the holder on a melt head. From here we
melt the ice from the bottom up, and the melt water is analysed in the CFA
lab (Continues Flow Analysis). Here we detect different chemical signals
and I try to detect drill liquid in this complicated CFA system. Drill
liquid will make havoc in the system, that is why we are careful in
cleaning the the ice cores.
This goes on until 0800 where the day shift take over and we eat
breakfast/dinner, have a beer and then go to bed.

This should be a standard day - especially after I'm finally is feeling
okey. Altitude+jetlag(changing to nightshift)+an upset stomach really
played a number on me.

Ice dessert ind the ice desert

I'm staring to get used to the life in camp and the altitude. Being so fare
from civilization, this is very civilized. We have a awesome cook that
treat us with good food and loads of cake.

I sleep in "Red dome 2" witch is a huge round tent/structure where there
are room for 8, but we are only 3 sleeping there now. The only real
reminder that we are away from civilization is the toilet facilities. There
are 3 small tents where there have been dug a deep pit under. A flag is
raised so others can tell that the tent is in use.

Yesterday we had "Saturday" witch is a party day, half day of work and
half day of partying. The last ting that I had expected in the middle of
the ice-sheet was a dessert of ice-cream (coffee/Kalua) with strawberry's
among other fruits. Is was heaven!

Today I'm getting ready for the night shift. In the CFA lab where we melt
a pice of the ice and analysis the water for chemical traces, I am on the
night sift, 12 hour shift, so 1900 (7PM) is going to be 0700 (7AM) for me.

The weather is, so fare, been grate. Low winds and temperatures between 5
to 13 minus degrees Celsius. It is actually a problem for the drillers
since the temperature difference in the drilling trench and in the ice core
they are getting up is so big that the core quality is low. The have tried
to cover the drilling tent with snow to increase the albedo.

You can follow progress at camp in the field diaries:
http://neem.nbi.ku.dk/field_diaries/
Pictures and more on
www.neem.dk

Altitude sucks!

We had a epic trip in a Hercules plane - you know, they look bigger in the
films?! The look of the landscape as we passed it was breath taking, so
beautiful - I'm in the right line of work.

Anyway arrived safe and sound at the NEEM camp, offloaded the plane, and
some left as we arrived. A lot of hello's and goodbye's - and then lunch.

The altitude sucks! I feel out of breath and a bit nauseas. I'm toled it
should pass in a day or so. A trip to the loo, also did me a world of good.
The loo is a small tent, where you raise a flag when it in use, and then do
you businesses into a deep hole into the ice. The biggest problem in camp
is when people forget to take down the flag after they are done.

I'm taking it easy the rest of the day, and will not push it the next few
days - then I should be fine.

I'm really sad that I cant shear pictures with you, it is so stunning this
icy wasteland.

An adventure isn’t idle

After lunch, me and tree others borrowed a car and went to the Russel Glacier. It should have been a 15km drive, ~ half a hour back an forth, but taking a wrong turn and getting stuck in a sand dune a few times, extended the trip a bit.

But it was worth it!

The road it self was a love child between a roller-coaster and a bumbercar, a few times I had to say "av, the sealing hurts". But wow the glacier was beautiful, carving blue ice in front of us. And the weather, it is 19 degrees, we were standing in shorts and t-shirts in the burning sun, only the cold air from the inland ice could raise the hairs on our arms.

I took pictures, but due to the data limitation up here, they will properly fist be showed when I get back to civilisation.

Arrived safe and sound

After a 50 min wait in the Copenhagen air port, the plane took off and the flight was nice and easy. A bit bumpy at the end, but nothing serious.

Plans have changed and I'm only in Kangerlussuaq for one day instead of tree. The American Hercules plan have to go back to the US for maintenance due to the Icelandic ash cloud.

The time difference here is 4 hours, +3:00 UTC, so I left at 9:00 in Copenhagen and arrived 9:30 in Greenland.   

And the adventures begin again

Yes I'm starting the blog up again, and this time in English. The reasons for this is that while on the AMAP conference in Copenhagen April 2011, I meet a wonderful lady from the states what would love to use my adventures to show that there are people behind the dry numbers, and those people have fun. So now that I'm going to Greenland I'm gonna post to this blog in a langue that she can read with out a translator program.

"Greenland, whats up with that?" you might say. Well I'm working on my master right now (kandidaten), and my research is about drill liquid. When we are drilling on the Greenland icecap, we drill 3 km down, and to prevent the hole from collapsing we put a liquid inside the hole that have the same density as the ice.

Down in the ice there are a brittle zone, a place where the ice is of a certain composition that it brakes into a thousand pieces when we get it up. It is pressure and temperature differences that dos it. The drill liquid seeps into those cracks and give us a world of trouble when we melt the ice and analysis the melt water for chemical traces. I have made a detector that can see the drill liquid in our system and that way say when we get bad data and when we have good data. This detector is going to be tested in the field this summer.

I am leaving on the 10th of June and should be home the 18th of July. In this period I will send mails to this blog, that will be posted. Pictures I can not send due to the size of the files.

Det sidste indlæg

Nu er mit livs største eventyr overstået og jeg er kommet hjem. Hvad skal der så følges op på?



Dun-jakke

Da jeg købte alt mit ski/polar tøj i Stadium valgte jeg at købe en lækker dun-jakke. Det var en FEJL! Jeg brugte den i 2 uger og jeg er nu ved at sætte den på den blå avis. UNIS forhandler mærket Klättermusen, et svensk kvalitets mærke. Jeg købte mig en Klättermusen skaljakke som jeg har brugt lige siden. Lag på lag er nu vejen frem selv om det lyder som om at man kommer til at fryse. Det gælder om at ramme balancegangen mellem at fryse/svede, og der virker en dun-jakke bare ikke.


Toldfrit tøj

Der var en mulighed for at købe mit skitøj toldfrit, men det krævede at jeg blev registeret beboer der oppe. Desværre er reglerne blevet ændret så man skal være der oppe i mere end et halvt år for at blive registeret. Er man ikke registeret så kan man ikke få tolden igen.

Klimatisering
Danmark er meget varmt! Især når jeg er blevet vant til +2 grader er fint vejr til at gå i t-shirt i. Det er fugtigt, varmt og det er forbandet mange pollen i luften (høfeber er noget knald!)

Hvad har jeg lært?

Det første min veninde Tina spurgte mig om da jeg kom hjem var "Har du lærte noget seje skills?"

Hvad skal man dog svare til det?

Jeg har selvføgelig lært det som kurserne udbød. Hele processen fra snefnugget dannes og til at den bliver til glecher og glider ud i havet eller smelter. Alt den mekanik der sker der. Det andet kursus lærte mig hvordan havet, isen og atmosfæren arbejder sammen. Men det er jo kun det akdemiske.

Jeg læret også en masse kulture at kende, der var jo folk fra USA, Canada, Norge, Sverrige, Island, Grøndland, Færeøgerne, Findland, Tyskland, Østrig, England og Holland.

Sørgsmålet endte jeg med at svare på ved at lave en billede præsentation med godt 30 billeder fra min tur hvor jeg netop viste lidt om hvad jeg havde lært.

Førstehjælp
At binde knob
- bruge dem til at hejse folk op med
At bruge en riffel og omgås bjørne
At vejret kan være slemt
At maden kan være dyr
har lært at bevæge sig i moræne grotter
...og isgrotter
...og bygge snehuler
...og bygge igloer
at deltage i fridaygathering
- også udendørs
Hvor vi lærte at nordlys kaster skygger...
kajakpolo
at tage på scootertrips
- og opleve den smukke natur
Den kan også opleves på en walkabout
lærte også at vandet er MEGET koldt
lærte vi glecheren at kende på første fieldwork
.... om snowpits
at sætte pris på solen efter at have undværet den i 70 dage
at "Ta Sjansen" på inflamebel gods
I April tog vi til søs med skibet R/V Lance hvor vi lærte
at arbejde på isen
stort som småt
bygge skulbture af resterne
at livet er fantastisk når man sidder i en jakuzzi med isklædre bjerge i baggrunden
at isen kan revne når somhelst
og så skal man skynde sig
... og komme ombord
En polar ræv lærte at tigge efter mad - hvilket den var rigtig god til.

I sidst men ikke mindst: Jeg har gode venner her hjemme i Danmark.

Hjem igen

Mandag kl 13 gik jeg ned til lufthavns bussen som køre rundt i Nybyen og Longyearbyen og samler rejsende op. En ganske praktisk ordning.

Flyrejsen bar præ af at Norges mærkelig flyregler. Vi mellem landede i Tromsø, hvor gik fra flyet, ud, igennem security igen, og tilbage i det samme fly, mit sæde var dårligt nok blevet koldt før jeg satte mig igen. Ellers var rejsen begiveheds løs.

I Nybyen havde flere af mine venner fulgte mig og Lisbeth (N) ned til bussen - En afsked i venners lag. Og da jeg landede i Kastrup, var der også venner der ventede på mig.


Det var utroligt dejligt at se så mange venner de stod og ventede på mig. Viste godt at min familie og et par venner ville være der.

Men jeg havde ikke forventet at se så mange. Det rørte mig dybt.

Jeg fik en frugt kurv af min yndlings skak spiller. Hun har hørt på min beklagelser over de uhyggelige priser på svalbard, så hun gav mig en masse frugt. Tak!

Og så var der dejligt mange kram!

Alle disse billeder tog min mor. De 5 linjer hun skrev da hun mailede mig billederne rørte mig mindste lige så dybt som modtagelsen

Dejligt at se dig igen - og dejlig at de dine venner og fornemme den
positive varme stemning blandt jer.

Du er heldig, at du har sådanne venner, og at du forstår at danne og
vedligeholde venskaber - det er uvurderligt - og det var mig en meget stor
glæde at se jer alle sammen.

kærlig hilsen

Mor

Det er træls at sige farvel...

I dag den 2. juni tager seks af mine venner hjem til henholdsvis England, Wales og Finland. Det slår mig at det her er slutningen på den fantastisk tid jeg har haft her oppe. Om seks dage sidder jeg selv i et fly mod Danmark.

Alle disse tanker gør det kun endnu mere vanskeligt at forberede sig til den kommende eksamen på torsdag. Jeg har læst, jeg har været til alle forlæsninger og jeg interessere mig for stoffet, men fuck hvor vil jeg bare ha den eksamen overstået. Er så træt af at læse til eksamen!

Forskellen mellem kurset her oppe og kurserne i Danmark er mange, men jeg vil nu alligevel bringe et par op.

• Det her har været et 4 måneders kursus hvor i DK et typisk kursus var 7 uger.
• Der er mere materiale at læse op på end i DK
• Jeg har haft mulighed for at fordybe mig i stoffet og faktisk lært det, brugt det. Hvor man i DK bliver introduceret til et emne på et eftermiddag og så bare må huske det
• Stort set alle lektioner har været med powerpoint præsentation, hvilket betyder at jeg havde papirene til at skrive noter på under forelæsninge. Læseligt! (alle dem som har haft Aksel i geo 2, geo 3 og Met 1 ved hvad jeg snakker om)
• Her oppe bevæger man sig fra naturen og ind mod fysikken, i DK bevæger man sig fra teorien og ind i mod fysikken. To helt forskellige angrebsvinkler.

Selv om det har været fedt og jeg hele tiden har vist at jeg skulle hjem snart, så er der ikke noget så definitivt, ud over selv at tage afsted selvfølgelig, når ens gode venner tager hjem. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer til at se dem igen, om jeg kommer til at se dem igen.... men mon ikke jeg endag kommer til england og lige kan tage et smut forbi Wales....

En lille svalbard film

Fandt denne svalbard film som jeg syntes jeg ville dele med jer

polarræven med den mugne mås

Denne her lille fyr stillede sig op uden for vores barrak. På dens adfærd forventer vi at andre har fodre den for den stod uden for vores vinduer og tikkede.






Den er sq da lidt nuttet


Og ja, her har vi så den mugne mås. Dens tygge vinterpels er den ved at smide, et par gange sad den og plukkede sig så store totter af hård hvirvlede rundt i vinden. Polarræven har pels lige som isbjørnen. Selve huden er sort, som optager så meget af solens varme så muligt, mens pelsen er gennemsigtig. Der er vist ikke noget i vejen med ræven her, men vi er blevet advaret om at netop polar ræven bære rabies. Så den er kun nuttet på afstand.

The sweetest deal!

Da vores cruise skulle planlægges kom spørgsmålet: "Hvem vil være editor på den endelige rapport?" - Stilhed -
"Kom nu, det er betalt arbejde". - Stadig stilhed -

Det var så på det her tidspunkt at jeg sagde: "Jeg kommer sikkert til at fortryde det her, men okey, jeg tager jobbet som editor." Skulderklap fra kammeraterne, som troede at de var sluppet for en hård opgave. Hvor tog de fejl!

Da jeg skulle være editor på rapporten så betød det også at jeg ikke skulle skrive på selve rapporte. Undervejs skulle jeg lave en log bog, skrive hvordan vejrret var og sådan. Jeg skulle også skrive en Introduktion. Alt det kunne jeg klare på rejsen.
I onsdags kom så dagen hvor kapitlerne blev afleveret til mig og jeg kunne gå i gang. Selvfølgelig var der nogle der glemt deadlinen, men det var heldigvis det sidste kapitel så jeg kunne sætte de andre sammen indtil de dukkede op.
Okey - vi skrev i word, og hvis jeg nogle sinde skal være editor for et 100 sideres projekt/rapport igen, så skriver vi "¤"#"%"![indsæt ukvemsord af eget valg]"#¤"%!! ikke i word. 7 forskellige kapitler, 7 forskellige formateringer, skrifttype, mærkelige smart-i-en-fart-word funktioner som kun word 2003 kan men ikke UNIS'es word 2000 kan, for slet ikke at tale om amerikanske letterformat og A4.... suk (que: Lea med LaTeX lovprisning og hyldestsang)

Men det her klynk er samlet set kun ca 12 timer af jeg-har-lyst-til-at-dræbe-word-med-en-stor-økse. Nu er det færdigt, de er printede og jeg har brugt min editor-magt til at indføre noget som ingen anden unis rapport har haft: En side der fortæller at selv om vi har lært at samle data, håndtere dem og arbejde sammem så har vi altså også haft det sjovt. Så den sidste side er fyldt med billeder fra vores cruise.

Så for at summere: Jeg har ikke lavet en skid på cruiset (i dette fag), jeg har ikke lavet en skid efter kurset (i dette fag) og nu har jeg haft 3 dages arbejde som jeg fik ca 2600NKR for. Det betalte næsten hele min husleje så alt i alt, var det altså en rigtig sweet deal!

Trappers trail

Trappers trail er slæde hunde væddeløb som jeg har hjulpet med til i denne weekend. Min opgave var at vifte med dette skilt nede ved den vej hvor hundene med efterfølgende slæde krydsede.

De fleste har 6-8 hunde og en slæde, men yderst til højre ser man også en pulka som en skiløber havde spændt efter to hunde.


Huskies er altså nogle ualmindelige dejlige hunde... over for mennesker, internt mellem hinanden slås de gerne om hvem der er stærkest.
Men søde er de sq, og det var så her at min camera igen løb tør for batteri. Kulden og eller en defekt i cameraet gør at batterierne ikke holder særlig længe.

Konkurrancen strækker sig over to dage, i dag køre de 40 km ud til en hytte hvor de overnatter og i morgen 30 km tilbage til Longyearbyen. Det var enlig meningen at jeg skulle ha været med ud til hytten, men de var dårligt kommet fra start før vi hørte om det ene uheld efter det andet. En slæde var kørt galt og en var gået direkte i stykker. Murænen op til longyearglecheren var så isbelagt at dem som skulle ud og sætte målstrejen op også havde problemer. Midt i tumulten blev jeg lige som glemt, så jeg dukker bare op i morgen når de kommer tilbage igen. På den gode side så har jeg tid til at opdatere bloggen med 3 indlæg, hvilket der sikkert ikke er klager over.

Practical Joke

Der er en practical Joke som jeg bare må dele med jer.

Mici, en tysk studerende der enlig hedder Micheal, men han har fået kæle navnet Mici, var med på det samme cruise som mig. Da han tog afsted glemte han at låse sin dør. Nu er det sådan at han har "glemt" at betale sin husleje de sidste par måneder, så et par af de andre, bla Jørgen (N) i køkkenet besluttede at lave en joke med ham. De tømte hans værelse, kom alle hans ting op på loftet og rengjorde rummet. Da han kom hjem troede han at han var blevet smidt ud af barraken pga manglede husleje betaling.

Nu var det så Jørgen's tur til at tage afsted på cruise, og Mici planlage sin hævn. Lige inden Jørgen tog afsted sneg Mici sig ind og åbnede vinduet, eller rettet låste det op. Jørgen, som godt var klar over at der kunne være hævn i farvandet, sørgede for at hans dør var låst grundigt.
Mici fandt så en stige, kravlede op til Jørgens værelse og åbnede vinduet.


Da Jørgen kom hjem fra sit cruise var han godt klar over at han kunne forvente sig noget men ikke hvad. Han var overbevist om at hans værelse var sikker, så det eneste de rigtig kunne gøre ved ham var enten at pille ved hans mad eller hans snescooter.
Men da han åbnede døren ind til hans værelse væltede det ud med balloner...



Billederne er taget efter at Jørgen fik skubbet alle ballonerne ud på gangen. Alle er enige om at det var en god joke!