Da vores cruise skulle planlægges kom spørgsmålet: "Hvem vil være editor på den endelige rapport?" - Stilhed -
"Kom nu, det er betalt arbejde". - Stadig stilhed -
Det var så på det her tidspunkt at jeg sagde: "Jeg kommer sikkert til at fortryde det her, men okey, jeg tager jobbet som editor." Skulderklap fra kammeraterne, som troede at de var sluppet for en hård opgave. Hvor tog de fejl!
Da jeg skulle være editor på rapporten så betød det også at jeg ikke skulle skrive på selve rapporte. Undervejs skulle jeg lave en log bog, skrive hvordan vejrret var og sådan. Jeg skulle også skrive en Introduktion. Alt det kunne jeg klare på rejsen.
I onsdags kom så dagen hvor kapitlerne blev afleveret til mig og jeg kunne gå i gang. Selvfølgelig var der nogle der glemt deadlinen, men det var heldigvis det sidste kapitel så jeg kunne sætte de andre sammen indtil de dukkede op.
Okey - vi skrev i word, og hvis jeg nogle sinde skal være editor for et 100 sideres projekt/rapport igen, så skriver vi "¤"#"%"![indsæt ukvemsord af eget valg]"#¤"%!! ikke i word. 7 forskellige kapitler, 7 forskellige formateringer, skrifttype, mærkelige smart-i-en-fart-word funktioner som kun word 2003 kan men ikke UNIS'es word 2000 kan, for slet ikke at tale om amerikanske letterformat og A4.... suk (que: Lea med LaTeX lovprisning og hyldestsang)
Men det her klynk er samlet set kun ca 12 timer af jeg-har-lyst-til-at-dræbe-word-med-en-stor-økse. Nu er det færdigt, de er printede og jeg har brugt min editor-magt til at indføre noget som ingen anden unis rapport har haft: En side der fortæller at selv om vi har lært at samle data, håndtere dem og arbejde sammem så har vi altså også haft det sjovt. Så den sidste side er fyldt med billeder fra vores cruise.
Så for at summere: Jeg har ikke lavet en skid på cruiset (i dette fag), jeg har ikke lavet en skid efter kurset (i dette fag) og nu har jeg haft 3 dages arbejde som jeg fik ca 2600NKR for. Det betalte næsten hele min husleje så alt i alt, var det altså en rigtig sweet deal!
Viser opslag med etiketten Cruice. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cruice. Vis alle opslag
fredag den 15. maj 2009
lørdag den 9. maj 2009
Cruise rapport light
På opfordring vil jeg fortælle lidt om det jeg lære og hvad det enlig er for nogle data jeg har fået med hjem fra mit cruise.
Mit emne handler om isens permeabilitet, isens evne til at lede vand. Når saltvand fryser til is, bliver salten udskilt som så giver mere koncenteret saltvand som så kræver lavere temperature for at fryse. Det betyder at der inden i isen bliver dannet små kanaler af koncentreret saltvand. Dette bliver kaldt "brine"
Disse brine channels går ned igennem isen, de er ganske små, men store nok til at lede vand. Dette er vigtig fordi om sommeren smelter noget af isen og laver vandpytter på toppen af isen. Ferskvands vandpytterne ændre isens reflekssive evne (albedo) så mindre af sollyset bliver kastet tilbage.
Disse vandpytter bliver drænet gennem disse brine channels.
Der er som sagt også selv brinen som forsvinder ud af isen gennem disse kanaler... ja disse små kanaler har mange funktioner.
Da vi var ude på isen borede jeg et hul i isen, et som ikke gik helt igennem (blind hole) og gennem brine kanalerne piblede vandet op. Ved at lægge et stykke flamingo ned i hullet og sætte en laser afstand måler på toppe af isen og så tage afstanden ned til flamingoen efter et givet tidsinterval. Først tog vi en måling hver 10 sec, da vandet flød ret hurtigt til at starte med, senere hvert halve minut og til sidst en gang i minuttet.
Vi lavede en del af den slags huller og lavede beregninger ud fra trykforskellen mellem de to vand stande, isens massefylde, og hvor let flydende vandet er (viskositet)
Ja, jeg er ret glad for det her billede, synes det er blevet ret godt. Ikke desto mindre så fandt vi nogle værdier for isens Permeabilitet, og det KAN betragtes som tværsnits arealet af brin kanalerne.
Men vi havde flere tilfælde hvor vi fik nogle mærkelige resultater, og det er faktisk de mærkelige resultater som vi skriver rapport om, dels fordi er langt mere interssant men også fordi at et mislykked eksperiment også har data.
Dette er et af data plotene og her det blind hole 2 som er den interessante. Grafen viser afstanden ned til vandoverfladen efter et givent antal sekunder. blind hole 2 er den rigtig interessante, dels fordi vand var så langt tid om at strømme ind, men også fordi at afstanden ned til overfladen både stiger og falder i hullet.
Hvad der adskildte blind hole 2 fra de andre, var at der ikke var noget sne på isen. Sneen er et isolere lag og fordi den ikke var der så var isen koldere ved blind hole 2 i forhold til de andre. Når vandet flød igennem brine kanalerne frøs det i kanalerne og derved nedsatte den hastighed som vandet strømmede ind med. Vi gætter på at skibets bevægelser mod isen, bølger og de andres trampen på isen er skyld i at vandstanden også kunne falde.
Vi lavede også blind hole's i en anden fjord, Magdalene fjorden, og her hang vores data bare ikke sammen. I det ene hul strømmede vandet langsomt, og en meter længere henne strømmede det hurtigere. Det fik os til at kigge på isens opbygning.
I den første fjord, Van Mijin fjorden, var isen termisk vokset, altså det har været koldt, og vandt fryser. I den anden fjord, Magdalen fjorden, der er isen mekanisk vokser, det har været koldt, vandet fryser, isen bliver slået i stykker og presset sammen af bølger, og disse isstykker fryser så sammen.
På billede ser vi først den termiske voksede is, med lidt brine i toppen og derfor mindre brine kanale, og større brin kanaler i bunden . Isen bliver presset sammen og der efter er nye is et rod at store og små brin kanaler.
Vi bekræftede dette ved at lave et typografisk billede af isen. Vi borede en masse huller i isen, både Van Mijin fjorden og i Magdalen fjorden og så på istykkelsen.
Farverne viser istykkelsen. På magdalen fjorden ændre tykkelsen sig meget når man flytter sig en lille smule, hvilket bekræfter at isen er blevet roddet sammen og frosset igen. Men på Van Mijen fjorden er isen meget mere ensformig i tykkelsen.
Så det er forklaringe på at vi fik sådanne forskellige resultater fra Magdalene fjorden.
Dette er light version af den rapport som jeg skal til eksamen i. Hvis nogle er nysgerrige så kan jeg godt maile jer selve rapporten. Det er en 10 siders rapport på engelsk
Jeg håber at dette opfylder ønsket om en indsigt i den undervisning jeg har fået.
Mit emne handler om isens permeabilitet, isens evne til at lede vand. Når saltvand fryser til is, bliver salten udskilt som så giver mere koncenteret saltvand som så kræver lavere temperature for at fryse. Det betyder at der inden i isen bliver dannet små kanaler af koncentreret saltvand. Dette bliver kaldt "brine"
Disse brine channels går ned igennem isen, de er ganske små, men store nok til at lede vand. Dette er vigtig fordi om sommeren smelter noget af isen og laver vandpytter på toppen af isen. Ferskvands vandpytterne ændre isens reflekssive evne (albedo) så mindre af sollyset bliver kastet tilbage.
Disse vandpytter bliver drænet gennem disse brine channels.
Der er som sagt også selv brinen som forsvinder ud af isen gennem disse kanaler... ja disse små kanaler har mange funktioner.
Da vi var ude på isen borede jeg et hul i isen, et som ikke gik helt igennem (blind hole) og gennem brine kanalerne piblede vandet op. Ved at lægge et stykke flamingo ned i hullet og sætte en laser afstand måler på toppe af isen og så tage afstanden ned til flamingoen efter et givet tidsinterval. Først tog vi en måling hver 10 sec, da vandet flød ret hurtigt til at starte med, senere hvert halve minut og til sidst en gang i minuttet.
Vi lavede en del af den slags huller og lavede beregninger ud fra trykforskellen mellem de to vand stande, isens massefylde, og hvor let flydende vandet er (viskositet)
Ja, jeg er ret glad for det her billede, synes det er blevet ret godt. Ikke desto mindre så fandt vi nogle værdier for isens Permeabilitet, og det KAN betragtes som tværsnits arealet af brin kanalerne.Men vi havde flere tilfælde hvor vi fik nogle mærkelige resultater, og det er faktisk de mærkelige resultater som vi skriver rapport om, dels fordi er langt mere interssant men også fordi at et mislykked eksperiment også har data.
Dette er et af data plotene og her det blind hole 2 som er den interessante. Grafen viser afstanden ned til vandoverfladen efter et givent antal sekunder. blind hole 2 er den rigtig interessante, dels fordi vand var så langt tid om at strømme ind, men også fordi at afstanden ned til overfladen både stiger og falder i hullet.Hvad der adskildte blind hole 2 fra de andre, var at der ikke var noget sne på isen. Sneen er et isolere lag og fordi den ikke var der så var isen koldere ved blind hole 2 i forhold til de andre. Når vandet flød igennem brine kanalerne frøs det i kanalerne og derved nedsatte den hastighed som vandet strømmede ind med. Vi gætter på at skibets bevægelser mod isen, bølger og de andres trampen på isen er skyld i at vandstanden også kunne falde.
Vi lavede også blind hole's i en anden fjord, Magdalene fjorden, og her hang vores data bare ikke sammen. I det ene hul strømmede vandet langsomt, og en meter længere henne strømmede det hurtigere. Det fik os til at kigge på isens opbygning.
I den første fjord, Van Mijin fjorden, var isen termisk vokset, altså det har været koldt, og vandt fryser. I den anden fjord, Magdalen fjorden, der er isen mekanisk vokser, det har været koldt, vandet fryser, isen bliver slået i stykker og presset sammen af bølger, og disse isstykker fryser så sammen.
På billede ser vi først den termiske voksede is, med lidt brine i toppen og derfor mindre brine kanale, og større brin kanaler i bunden . Isen bliver presset sammen og der efter er nye is et rod at store og små brin kanaler.Vi bekræftede dette ved at lave et typografisk billede af isen. Vi borede en masse huller i isen, både Van Mijin fjorden og i Magdalen fjorden og så på istykkelsen.
Farverne viser istykkelsen. På magdalen fjorden ændre tykkelsen sig meget når man flytter sig en lille smule, hvilket bekræfter at isen er blevet roddet sammen og frosset igen. Men på Van Mijen fjorden er isen meget mere ensformig i tykkelsen.Så det er forklaringe på at vi fik sådanne forskellige resultater fra Magdalene fjorden.
Dette er light version af den rapport som jeg skal til eksamen i. Hvis nogle er nysgerrige så kan jeg godt maile jer selve rapporten. Det er en 10 siders rapport på engelsk
Jeg håber at dette opfylder ønsket om en indsigt i den undervisning jeg har fået.
onsdag den 29. april 2009
Cruise logbog - tirsdag den 28
Vi ankommer til Longyearbyen hvor vi pakker vores ting og læsser det af som skal af. Onsdag den 29 skal skibet afsted igen med den næste gruppe. Det har været et fedt cruise, alle har været glade, mange er godt i gang med deres rapporter og jeg er da mere end halv færdig med min.
Kun et close-up af en isbjørn kunne ha gjort denne tur bedre!
I aften skal i sove i stilhed, det bliver rart, har haft værelse lige ved siden af motoren og den har altid kørt.
Kun et close-up af en isbjørn kunne ha gjort denne tur bedre!
I aften skal i sove i stilhed, det bliver rart, har haft værelse lige ved siden af motoren og den har altid kørt.
mandag den 27. april 2009
Cruise logbog - mandag den 27
Mandag den 27 april
Vejr: temp-13 C, let skyet, let vind
kl 0200 ankommer vil til Ny Ålesund.
kl 0900 - 1530 "landlov" Vi besøger Ny ålesund, verdens nordligste samfund. Der finder vi en kæmpe snehule og de har holdt fest. En skør kineser har fået transpoteret to gigantiske marmor løver op til at stå foran hans dør. Muserum'et bliver besøgt og da butikken har åbent 11-12 så er vi alle der inde for at handle
kl 1530 begynder vi at pakke vores ting sammen, Hobo-vejrstationen bliver pakket sammen.
kl 1730 har vi en fest middag, del fejre vi at togtet er veloverstået og alt er gået så godt, men også Pirkka (FIN) som har fødselsdag fejre vi. Ekspeditions chefen, Tor, fatter sin gitar og underholder resten af aftenen. Sikke en masse viser han kan.
Kære DSB, det her er sne på sporet, indtil vi har disse forhold i danmark, så bedes i holde op med at klynke.Kul toget som transporterede kullene ud af minerne
Ronal Amundsen, fløj fra Ny Ålesund over nordpolen i luftskib
Vi havde fået besked på at vi ikke måtte gå ind i bygningerne andet en museret og butikken, men denne super stilfulde snehule er jo sådan set ikke en bygning for den har jo ikke nogle dør.
Ny Ålesund er et lille samfund, men det er verdens mest nordlige samfund. Man forsøger at holdet det så rent så muligt så der er bla ikke mobiltelefon dækning der oppe.
Og en eller anden skør kineser har betalt en formue for at få transpoteret to marmor løver op til at stå foran hans dør....søndag den 26. april 2009
Cruise logbog - søndag den 26
Søndag den 26 april
Vejr: temp:-9,5C, let overskyet
kl 01:00 begyndte vi at tage CTD cross section,startende ved 78 50N 006 31E, godt 300 sømil fra grøndland. Vi arbejder i skiftehold af 2 timer indtil vi Kongsfjorden.
Vejr: temp:-9,5C, let overskyet
kl 01:00 begyndte vi at tage CTD cross section,startende ved 78 50N 006 31E, godt 300 sømil fra grøndland. Vi arbejder i skiftehold af 2 timer indtil vi Kongsfjorden.
lørdag den 25. april 2009
Cruise logbog - lørdag den 25
Lørdag den 25 april
Vejr: temp -12C, lettere overskyet
Arbejdet forsætter fra i går. Simon (N) og Jonas (D) de heldige bæster tager med Monica (UNIS) ind i bunden af fjorden for at tage nogle sne profiler, tæt ved de smukke blå gletschere.
12:00 isen bryder op - vi kan da heller ikke være i fred nogle steder! Men det er kun ude ved iskanten at isen er brudt, skibet er gået ca 50 meter ind i isen og det er kun det yderste 10 meter der er brækket fri.
Der er også blevet set hvaler, hvilket bekræfter en lille mistanke jeg havde da jeg var på isbjørne vagt. Syntes at jeg så noget der kunne være en hval's ryg men afviste tanken.
kl 15-16 En ny revne i isen bekymre Monika (UNIS) som beslutter at det er bedre at pakke samme nu end i aften som ellers var planen. En rolig, uden panik, evakuering. Jeg bliver sat til at laste kranen nede fra isen og jeg føler mig som en havne arbejder stående med hjelm, handsker, scootersouit og så med tshirt fra et lokale rockband. Vi havde også nogle temperatur sensorer nede i isen som skulle saves op så vi fik hentet bor, motor og issav. Mens vi arbejde på at frigøre disse sensorer bryder isen virkelig op! Vi studerende får besked på at komme op på skibet og jeg må da springe over en ca 40cm bred revne fra den ene isflage til den anden. Men denne isflage bevæger sig stille væk fra skibet så igen oplever jeg at stå på isen og kigge på at de trækker stigen op.
kl 17 alle om bord og selv temperatur sensomrene er blevet reddet. Det stykke telefonpæl som skibet var fortøjet til er det eneste vi efterlader. Stille og roligt forlader vi Magdalenfjorden mens vi kan kigge på den ene valros efter den anden. Det er fuldstændigt bagvendt, der er færre valrosser på svalbard end der er isbjørne, og vi har kun set en eneste flere kilometer væk. Hvor er alle bamserne henne???
Simon (N) og Jonas (D) gør klar til at tage afsted ind mod de flotte gletschere.
Jeg fik lidt ekstra zoom ved at holde en kikkert op foran mit kamera
Erik, the dock worker.
Pludselig brød isen og der var brede revner der skulle hoppes over.
JEG HÅBER AT KUNNE FINDE EN VIDEO DER VISER HVOR STORE BØLGERNE I ISEN VAR. NÅR DEN ER FUNDET KOMMER DEN IND HER
Sidste mand sikkert over, så skal vi bare op på skibet.
En valros gjorde sig til og lod sig fotografere, det var det tættedes vi kom på dem, ellers hoppede de bare i vandet.
Vejr: temp -12C, lettere overskyet
Arbejdet forsætter fra i går. Simon (N) og Jonas (D) de heldige bæster tager med Monica (UNIS) ind i bunden af fjorden for at tage nogle sne profiler, tæt ved de smukke blå gletschere.
12:00 isen bryder op - vi kan da heller ikke være i fred nogle steder! Men det er kun ude ved iskanten at isen er brudt, skibet er gået ca 50 meter ind i isen og det er kun det yderste 10 meter der er brækket fri.
Der er også blevet set hvaler, hvilket bekræfter en lille mistanke jeg havde da jeg var på isbjørne vagt. Syntes at jeg så noget der kunne være en hval's ryg men afviste tanken.
kl 15-16 En ny revne i isen bekymre Monika (UNIS) som beslutter at det er bedre at pakke samme nu end i aften som ellers var planen. En rolig, uden panik, evakuering. Jeg bliver sat til at laste kranen nede fra isen og jeg føler mig som en havne arbejder stående med hjelm, handsker, scootersouit og så med tshirt fra et lokale rockband. Vi havde også nogle temperatur sensorer nede i isen som skulle saves op så vi fik hentet bor, motor og issav. Mens vi arbejde på at frigøre disse sensorer bryder isen virkelig op! Vi studerende får besked på at komme op på skibet og jeg må da springe over en ca 40cm bred revne fra den ene isflage til den anden. Men denne isflage bevæger sig stille væk fra skibet så igen oplever jeg at stå på isen og kigge på at de trækker stigen op.
kl 17 alle om bord og selv temperatur sensomrene er blevet reddet. Det stykke telefonpæl som skibet var fortøjet til er det eneste vi efterlader. Stille og roligt forlader vi Magdalenfjorden mens vi kan kigge på den ene valros efter den anden. Det er fuldstændigt bagvendt, der er færre valrosser på svalbard end der er isbjørne, og vi har kun set en eneste flere kilometer væk. Hvor er alle bamserne henne???
Simon (N) og Jonas (D) gør klar til at tage afsted ind mod de flotte gletschere.
Jeg fik lidt ekstra zoom ved at holde en kikkert op foran mit kamera
Erik, the dock worker.
Pludselig brød isen og der var brede revner der skulle hoppes over.JEG HÅBER AT KUNNE FINDE EN VIDEO DER VISER HVOR STORE BØLGERNE I ISEN VAR. NÅR DEN ER FUNDET KOMMER DEN IND HER
Sidste mand sikkert over, så skal vi bare op på skibet.
En valros gjorde sig til og lod sig fotografere, det var det tættedes vi kom på dem, ellers hoppede de bare i vandet.
fredag den 24. april 2009
Cruise logbog - fredag den 24
Fredag den 24 april
Vejr: temp -10C, klart
Vi var oppe og krysde 80N i løbet at natten
Vi har opgivet at finde en isflage til søs, bølgerne er for kraftige og det et dem som slår isflagerne i stykker. Tidligere fandt de en lovende isflage, men en time senere var den gået i stykker. Tidligere års togter havde været nord for Svalbard, men i år er det så meget is der oppe at der skal et kraftigere skib til at forcere den is. Bølgerne er langt midre der oppe. Men nu er vi på vej mod en en fjord hvor vi forhåbentligt kan finde ly for bølgerne. Dagen er blevet brugt på at kigge på sæler og raporterne til de respektive kurser.
kl 15:00 ankommer vi i Magdalenfjorden, i bunden af fjorden er isen tilstrækkelig tyk til at vi kan arbejde på den og den er sikker. Modsat VM fjorden og isflagen så har der været kraftig skrueis i fjorden. Vi kan se at isen har dækket fjorden, eller kommer fra havet, brudt op og samlet sig i bunden af fjorden. Dette er sket igen og igen, mindst fire gange kan vi se i iskernene. Vi har opsat udstyret igen, vejrstationen, CTD, TIC, icegrouth og is kerner bliver taget.
Har til et panorama af Magdalen fjorden, det kommer op så snart jeg har fået billederne samlet
Vejr: temp -10C, klart
Vi var oppe og krysde 80N i løbet at natten
Vi har opgivet at finde en isflage til søs, bølgerne er for kraftige og det et dem som slår isflagerne i stykker. Tidligere fandt de en lovende isflage, men en time senere var den gået i stykker. Tidligere års togter havde været nord for Svalbard, men i år er det så meget is der oppe at der skal et kraftigere skib til at forcere den is. Bølgerne er langt midre der oppe. Men nu er vi på vej mod en en fjord hvor vi forhåbentligt kan finde ly for bølgerne. Dagen er blevet brugt på at kigge på sæler og raporterne til de respektive kurser.
kl 15:00 ankommer vi i Magdalenfjorden, i bunden af fjorden er isen tilstrækkelig tyk til at vi kan arbejde på den og den er sikker. Modsat VM fjorden og isflagen så har der været kraftig skrueis i fjorden. Vi kan se at isen har dækket fjorden, eller kommer fra havet, brudt op og samlet sig i bunden af fjorden. Dette er sket igen og igen, mindst fire gange kan vi se i iskernene. Vi har opsat udstyret igen, vejrstationen, CTD, TIC, icegrouth og is kerner bliver taget.
Har til et panorama af Magdalen fjorden, det kommer op så snart jeg har fået billederne samlet
torsdag den 23. april 2009
Cruise logbog - torsdag den 23
Torsdag den 23 april
Vejr: temp -15C, overskyet
kl 7:30 lå vi ved 79 50'N 008 56'E og kiggede på udvalget af isflager. Desværre havde de alle alt for meget sne på sig, ca 30 cm, hvilket betød at der var alt for store muligheder for at isen ville være meget våd at gå på da sne-laget meget sikkert strækte sig ned under vandoverfladen.
Derfor tog vi længere nord vest på i håb om at finde bedre is.
kl 8:30 ligger vi ved 79 48,055N 008 34,04E hvor en bedre isflage blev fundet. Vi, eller retter, Monika (UNIS) og de andre ansvarlige, undersøger hvorvidt issen er sikker.
kl 9:00 startes der med at fortøje skibet. Da vi nu er ved at fortøje skibet med 4 trosser så må det antages at første indtryk af isen er at den er rimelig sikker at arbejde på. Isen er tyk, mindst 70cm hvis ikke mere.
12:30 Mens vi arbejdede på isen slog den en lang revne ned igennem isflagen og stævnens fortøjning var nu på en selvstændig isflage mens resten af udstyret, instruktorer og Max (D), Tim (D) og Erik (DK) blev på den "store" isflage. Skibet måtte fortøjes igen før stigen kunne med sikkerhed kunne sættes ned på isen igen. Vi var "fanget" på isen i godt en halv time før vi igen kunne komme om bord.
13:15 ligger nu på 79 46,9804N 008 31,8820E, mere is er brudt op og "vores" isflage er blevet endnu mindre, stadig stor nok til at arbejde på men mindre.
14:15 igen bryder isen op
15:30 isen bryder op igen, vores isflage er ved at være ret lille.
16:00 Det begyndte at sne og blev ved i ca 15 min.
18:50 ligger ved 79 47,1234N 008 39,3460E og senere i aften omkring kl 21 vil vi tage fra denne isflage og finde os en ny og forhåbentligt bedre.
19:30 isen bryder op endnu engang og isflagen må evakueres - alle mand på dæk og det går stærkt med at få det videnskablige udstyr ned og ombord.
Der bliver boret hul i isen og en træ-pæl bliver vores fortøjning.
Da isen bryder op, trækker de stigen ind da den ikke længere kan nå vores isflage. Det var den første gang jeg blev fanget på isen.
En af den mange gange hvor isen bryder op. Man kan se vores fodspor på begge sider af revnen.
Skibet som slår ind mod isflagen (eller omvendt, isflagen som slår mod skibet) er også med til at slå isen i stykker. Det er ikke kun bølgerne som gør det.
Men der er også nogle fantastisk smukke is stykker der flyder rundt. Dette er mit baggrundsbillede på min PC for tiden
Da vi skulle evakuere isflagen lykkedes det mig at tage 3 billeder og en lille video.
Vejr: temp -15C, overskyet
kl 7:30 lå vi ved 79 50'N 008 56'E og kiggede på udvalget af isflager. Desværre havde de alle alt for meget sne på sig, ca 30 cm, hvilket betød at der var alt for store muligheder for at isen ville være meget våd at gå på da sne-laget meget sikkert strækte sig ned under vandoverfladen.
Derfor tog vi længere nord vest på i håb om at finde bedre is.
kl 8:30 ligger vi ved 79 48,055N 008 34,04E hvor en bedre isflage blev fundet. Vi, eller retter, Monika (UNIS) og de andre ansvarlige, undersøger hvorvidt issen er sikker.
kl 9:00 startes der med at fortøje skibet. Da vi nu er ved at fortøje skibet med 4 trosser så må det antages at første indtryk af isen er at den er rimelig sikker at arbejde på. Isen er tyk, mindst 70cm hvis ikke mere.
12:30 Mens vi arbejdede på isen slog den en lang revne ned igennem isflagen og stævnens fortøjning var nu på en selvstændig isflage mens resten af udstyret, instruktorer og Max (D), Tim (D) og Erik (DK) blev på den "store" isflage. Skibet måtte fortøjes igen før stigen kunne med sikkerhed kunne sættes ned på isen igen. Vi var "fanget" på isen i godt en halv time før vi igen kunne komme om bord.
13:15 ligger nu på 79 46,9804N 008 31,8820E, mere is er brudt op og "vores" isflage er blevet endnu mindre, stadig stor nok til at arbejde på men mindre.
14:15 igen bryder isen op
15:30 isen bryder op igen, vores isflage er ved at være ret lille.
16:00 Det begyndte at sne og blev ved i ca 15 min.
18:50 ligger ved 79 47,1234N 008 39,3460E og senere i aften omkring kl 21 vil vi tage fra denne isflage og finde os en ny og forhåbentligt bedre.
19:30 isen bryder op endnu engang og isflagen må evakueres - alle mand på dæk og det går stærkt med at få det videnskablige udstyr ned og ombord.
Der bliver boret hul i isen og en træ-pæl bliver vores fortøjning.
Da isen bryder op, trækker de stigen ind da den ikke længere kan nå vores isflage. Det var den første gang jeg blev fanget på isen.
En af den mange gange hvor isen bryder op. Man kan se vores fodspor på begge sider af revnen.
Skibet som slår ind mod isflagen (eller omvendt, isflagen som slår mod skibet) er også med til at slå isen i stykker. Det er ikke kun bølgerne som gør det.
Men der er også nogle fantastisk smukke is stykker der flyder rundt. Dette er mit baggrundsbillede på min PC for tidenDa vi skulle evakuere isflagen lykkedes det mig at tage 3 billeder og en lille video.
onsdag den 22. april 2009
Cruise logbog - onsdag den 22 april
Onsdag den 22 april
Vejr: temp -17, solrigt og få til ingen skyer. Vind: brise. Bølgerne var svagere hvilket betød mindre søsyge.
kl 900 kom det nye hold studerende
kl 1230 afgang fra Longyearbyen - grundet skader på CTD'en måtte vi vente til at den blev lavet. (hvilket betyder ingen nattevagter)
Dagen blev brugt på at arbejde på data fra VM fjorden og ellers se nogle af Lance udsøgte udvalg af DVD film.
Vejr: temp -17, solrigt og få til ingen skyer. Vind: brise. Bølgerne var svagere hvilket betød mindre søsyge.
kl 900 kom det nye hold studerende
kl 1230 afgang fra Longyearbyen - grundet skader på CTD'en måtte vi vente til at den blev lavet. (hvilket betyder ingen nattevagter)
Dagen blev brugt på at arbejde på data fra VM fjorden og ellers se nogle af Lance udsøgte udvalg af DVD film.
tirsdag den 21. april 2009
Cruise logbog - tirsdag den 21
Tirsdag den 21 april.
Vejr: temp -11C høj sol og få skyer.
Pandekager til morgenmad, og efter en god nats søvn på langs blev Kjersti målt igen og denne gang målte hun 1m61cm - hun var glad.
Vejret er flot igen, en masse skyre yde i horisonten over bjergene, men over fjorden er det helt klart og solrigt. Der er faldet en masse sne så alle spor fra i går er væk. Klarsyn og/eller erfaring havde fået folk til at markere nogle af de store huller med bambuspinde så man ikke kom til at gå igennem ved et uheld.
I den nye sne kunne man se et par nye revner i isen som er blevet dannet i løbet af natten. Selv om der er is på fjorden er der stadig bølger.
Efter frokost tog jeg med ind i fjorden på snescooter for at hente en RCM, en vejrstation og foretage en CTD måling. Pirrka (FIN) og Lisbeth (N) tog med ud for at lave sneprofiler hen over fjorden. Der var allerede lavet en masse og det var kun et par enkelte snowpits som de skulle lave.
1930 tog vi afsted fra VM fjorden
Af alt den is som vi hev op, fik nogle den geniale ide at lave et par skulpturer.
Her er den anden
Min tur ind i fjorden så jeg nogle fantastiske bjerge. Håber virkelig at jeg kan indprente dem i hukommelsen for hele turen var fantastisk smuk.
Der skulle selvfølgelig arbejdes på den tur men alligevel
Og inden vi tog afsted kunne vi da lige gå lidt på line, det er ikke hverdag at man har sådan en mulighed
Vejr: temp -11C høj sol og få skyer.
Pandekager til morgenmad, og efter en god nats søvn på langs blev Kjersti målt igen og denne gang målte hun 1m61cm - hun var glad.
Vejret er flot igen, en masse skyre yde i horisonten over bjergene, men over fjorden er det helt klart og solrigt. Der er faldet en masse sne så alle spor fra i går er væk. Klarsyn og/eller erfaring havde fået folk til at markere nogle af de store huller med bambuspinde så man ikke kom til at gå igennem ved et uheld.
I den nye sne kunne man se et par nye revner i isen som er blevet dannet i løbet af natten. Selv om der er is på fjorden er der stadig bølger.
Efter frokost tog jeg med ind i fjorden på snescooter for at hente en RCM, en vejrstation og foretage en CTD måling. Pirrka (FIN) og Lisbeth (N) tog med ud for at lave sneprofiler hen over fjorden. Der var allerede lavet en masse og det var kun et par enkelte snowpits som de skulle lave.
1930 tog vi afsted fra VM fjorden
Af alt den is som vi hev op, fik nogle den geniale ide at lave et par skulpturer.
Her er den anden
Min tur ind i fjorden så jeg nogle fantastiske bjerge. Håber virkelig at jeg kan indprente dem i hukommelsen for hele turen var fantastisk smuk.
Der skulle selvfølgelig arbejdes på den tur men alligevel
Og inden vi tog afsted kunne vi da lige gå lidt på line, det er ikke hverdag at man har sådan en mulighed
mandag den 20. april 2009
Cruise logbog - Mandag den 20
Mandag den 20 april
Vejr: formiddagen startede med solrigt, med kun få skyer og en temperatur på omkring -16C
Hen på eftermiddagen tiltog vinden og snefald og snefygning gjorde det koldere at være på isen.
Arbejdet forsatte. Langt om længe kom jeg i gang med mine egne forsøg, dem jeg skal skrive rapport om. Isens permeabilitet handler om hvor "utæt" isen enlig er. Når havis fryser, bliver saltvandet koncentreret og da meget saltholdigt vand skal bruge lavere temperature til at fryse ender det med at der er meget saltholdigt vand i isen, dette vand siver ned igennem isen og efterlader kanaler. Der er disse kanaler som jeg vil undersøge. Det gør jeg ved at bore et hul delvist ned i isen og så se hvor hurtigt vandet kommer op i borehullet. Ganske simpelt forsøg, men vigtigheden af disse kanaler er stor.
Vejret er blevet meget mere blæsende, det er blevet overskyet, snefygning og temperatur fald (da solens nu er væk) gør det knap så eventyrligt at arbejde i det arktiske. Men i går sad vi i varm pool og kiggede på de frosne bjerge, så vi har fået det hele med.
Ved aftensmaden legede vi med laser-afstandsmåleren og de små piger blev målt. Kjersti (N) var ikke helt tilfreds med at hun målte 1m59cm
Da en af reporterne skal afleveres i LaTeX så fik vi alle lige et hurtigt kursus og en god skabelon at arbejde på.
Vejr: formiddagen startede med solrigt, med kun få skyer og en temperatur på omkring -16C
Hen på eftermiddagen tiltog vinden og snefald og snefygning gjorde det koldere at være på isen.
Arbejdet forsatte. Langt om længe kom jeg i gang med mine egne forsøg, dem jeg skal skrive rapport om. Isens permeabilitet handler om hvor "utæt" isen enlig er. Når havis fryser, bliver saltvandet koncentreret og da meget saltholdigt vand skal bruge lavere temperature til at fryse ender det med at der er meget saltholdigt vand i isen, dette vand siver ned igennem isen og efterlader kanaler. Der er disse kanaler som jeg vil undersøge. Det gør jeg ved at bore et hul delvist ned i isen og så se hvor hurtigt vandet kommer op i borehullet. Ganske simpelt forsøg, men vigtigheden af disse kanaler er stor.
Vejret er blevet meget mere blæsende, det er blevet overskyet, snefygning og temperatur fald (da solens nu er væk) gør det knap så eventyrligt at arbejde i det arktiske. Men i går sad vi i varm pool og kiggede på de frosne bjerge, så vi har fået det hele med.
Ved aftensmaden legede vi med laser-afstandsmåleren og de små piger blev målt. Kjersti (N) var ikke helt tilfreds med at hun målte 1m59cm
Da en af reporterne skal afleveres i LaTeX så fik vi alle lige et hurtigt kursus og en god skabelon at arbejde på.søndag den 19. april 2009
Cruise logbog - søndag den 19
søndag 19
vejr: solrigt, ingen skyer (et par enkelte langt ude i horisonten) en temperatur på godt -18C og næsten ingen vind gjorde dagen på isen fantastisk.
11:30 signal pistol testet
13:30 isbjørn set nede ved Axel Ø ~ 3 km væk.
I dag havde jeg ikke noget direkte projekt så jeg fyldte ind og hjalp hvor jeg kunne. Da der skulle sendes en vejrballon op, og da det ikke er noget man gør længere i dk så hjalp jeg mest der. Men jeg tog også en dobbelt polarbearwatch, og her så jeg min første isbjørn. Den var ganske vist kun synlig i kikkerten da den var ca 3 km væk, men den er stadig set!
Og for at det ikke skulle være løgn så fik jeg sandelig også mulighed for at skyde signal pistolen af :D Bjørnen var det ikke på det tidspunkt, men da jeg overtog vagten og undersøgte signal pistolen så bekymrede rusten på pistolen mig en smule og efter en snak med Monika (UNIS) så advarede vi alle og lavede et test skud - og den virkede!
En hobo-weatermast, en billig (ca $2000) og letvægt vejrstation samlede jeg og Jordan (USA) og i morgen vil den blive sat op ved siden af den "dyre" og mere avancerede mast. Hvis hobo'en er god nok, eller kan kalibreres ved hjælp af den dyre mast så har hobo masten en fremtid (og den drives af 4 AA batterier)
Efter middagen besluttede vi at vi skulle ud og svømme i fjorden så Silje (N) Alex (østrig) og jeg gik i gang med at bore og save hullet i 60cm i...teoretisk kunne vi godt ha fundet noget is der var knap så tyk men så var sikkerheden og lignede praktisk forudsætninger ikke nær så gode.
Jeg satte en lille rekord ved at være den der var længst ned under vandet, det var absolut ikke min mening, men "glemte" at holde fast da jeg hoppede i - 3 sec er tid nok til at dem der oppe kunne blive bekymrede og jeg begyndte at svømme mod overfalden.
Dagen før havde vi bedt besætningen om at starte poolen og efter en tur -2 grader varm vand og -18 grader luft så hoppede vi op i 40 grader varm vand... saltvand og alle de rifter vi havde fået, mine var på knæene, fik en kærlig behandling i varmt saltvand - lidt avs men kors hvor var det lækkert.
Dette er ikke en ufo eller en spærre ballon, det er en vejrballon
Et par af pigerne laver strålings målinger, hende med hoved i en sortaffaldssæk arbejder med den bærbar computer der er wi-fi forbundet til "rygsækken"
Vores altid overvågende sikkerheds ansvarlige. - Med erfarne folk kan den sikkerhedsansvarlige slappe af.
Is badning, først bore man hul i isen
Så hiver man is blokkene op
Så ankommer vi der skal svømme og stripper ud af vores ellers varme scooter-suits. Og her har vi vore arktiske pin-up girl
Og ja så hopper man i, og ja det er mig som er under her
Det burde ikke være nødvendigt at fortælle at det er forfriskende og en smule koldt.
Det her billede er et vi har grinet utroligt meget af. Tor (N) var ham der havde fat i rebet og hev os op. Og dette billede viser Juni (N) og Tor (N) i en meget ..... stilling. Kigger man nærmere på billedet bliver det kun værre, Tor's (N) ansigtsudtryk og væsker der løber ned af Juni's ansigt gør billede tæt på at være X-ratet
Afslapning i den varm pool, med isbjerge i baggrunden og en enkelt sæl.
vejr: solrigt, ingen skyer (et par enkelte langt ude i horisonten) en temperatur på godt -18C og næsten ingen vind gjorde dagen på isen fantastisk.
11:30 signal pistol testet
13:30 isbjørn set nede ved Axel Ø ~ 3 km væk.
I dag havde jeg ikke noget direkte projekt så jeg fyldte ind og hjalp hvor jeg kunne. Da der skulle sendes en vejrballon op, og da det ikke er noget man gør længere i dk så hjalp jeg mest der. Men jeg tog også en dobbelt polarbearwatch, og her så jeg min første isbjørn. Den var ganske vist kun synlig i kikkerten da den var ca 3 km væk, men den er stadig set!
Og for at det ikke skulle være løgn så fik jeg sandelig også mulighed for at skyde signal pistolen af :D Bjørnen var det ikke på det tidspunkt, men da jeg overtog vagten og undersøgte signal pistolen så bekymrede rusten på pistolen mig en smule og efter en snak med Monika (UNIS) så advarede vi alle og lavede et test skud - og den virkede!
En hobo-weatermast, en billig (ca $2000) og letvægt vejrstation samlede jeg og Jordan (USA) og i morgen vil den blive sat op ved siden af den "dyre" og mere avancerede mast. Hvis hobo'en er god nok, eller kan kalibreres ved hjælp af den dyre mast så har hobo masten en fremtid (og den drives af 4 AA batterier)
Efter middagen besluttede vi at vi skulle ud og svømme i fjorden så Silje (N) Alex (østrig) og jeg gik i gang med at bore og save hullet i 60cm i...teoretisk kunne vi godt ha fundet noget is der var knap så tyk men så var sikkerheden og lignede praktisk forudsætninger ikke nær så gode.
Jeg satte en lille rekord ved at være den der var længst ned under vandet, det var absolut ikke min mening, men "glemte" at holde fast da jeg hoppede i - 3 sec er tid nok til at dem der oppe kunne blive bekymrede og jeg begyndte at svømme mod overfalden.
Dagen før havde vi bedt besætningen om at starte poolen og efter en tur -2 grader varm vand og -18 grader luft så hoppede vi op i 40 grader varm vand... saltvand og alle de rifter vi havde fået, mine var på knæene, fik en kærlig behandling i varmt saltvand - lidt avs men kors hvor var det lækkert.
Dette er ikke en ufo eller en spærre ballon, det er en vejrballon
Et par af pigerne laver strålings målinger, hende med hoved i en sortaffaldssæk arbejder med den bærbar computer der er wi-fi forbundet til "rygsækken"
Vores altid overvågende sikkerheds ansvarlige. - Med erfarne folk kan den sikkerhedsansvarlige slappe af.
Is badning, først bore man hul i isen
Så hiver man is blokkene op
Så ankommer vi der skal svømme og stripper ud af vores ellers varme scooter-suits. Og her har vi vore arktiske pin-up girl
Og ja så hopper man i, og ja det er mig som er under her
Det burde ikke være nødvendigt at fortælle at det er forfriskende og en smule koldt.
Det her billede er et vi har grinet utroligt meget af. Tor (N) var ham der havde fat i rebet og hev os op. Og dette billede viser Juni (N) og Tor (N) i en meget ..... stilling. Kigger man nærmere på billedet bliver det kun værre, Tor's (N) ansigtsudtryk og væsker der løber ned af Juni's ansigt gør billede tæt på at være X-ratet
Afslapning i den varm pool, med isbjerge i baggrunden og en enkelt sæl.lørdag den 18. april 2009
Cruise logbog - lørdag den 18
Lørdag 18
vejr: temperaturen ca -22C, solrigt, ingen til få skyer, vind: stort set vindstille (til Anna's (N) store irritation da hun arbejder med en af vejrstationerne)
Nu begynder vi for alvor at få tingende ud på isen, får sat vejrstationer og et arbejdes telt op. Jeg bore huller i massevis så vi kan sænke instrumenter ned i isen.
Når man bare ser på isen og sneen så tænker man slet ikke på at der er ca 100 meter iskold vand nede under.
Isbjørne sporerene som er meget tæt på skibet bliver da lige studeret. Men der er ikke noget at bekymre sig om - heller ikke de store revner i isen . Monika (UNIS) som er vores sikkerheds ansvarlige forsikre os at der ikke er nogle problemer.
Det er STORE bamse spor
Det var ikke tilladt at medbringe alkohol, men til denne festmiddag fik vi en box vin til hvert bor.
vejr: temperaturen ca -22C, solrigt, ingen til få skyer, vind: stort set vindstille (til Anna's (N) store irritation da hun arbejder med en af vejrstationerne)
Nu begynder vi for alvor at få tingende ud på isen, får sat vejrstationer og et arbejdes telt op. Jeg bore huller i massevis så vi kan sænke instrumenter ned i isen.
Når man bare ser på isen og sneen så tænker man slet ikke på at der er ca 100 meter iskold vand nede under.
Isbjørne sporerene som er meget tæt på skibet bliver da lige studeret. Men der er ikke noget at bekymre sig om - heller ikke de store revner i isen . Monika (UNIS) som er vores sikkerheds ansvarlige forsikre os at der ikke er nogle problemer.
Om aftenen fik vi den lækreste middag og der blev sat rødvin på bordet.
Det er STORE bamse spor
Det var ikke tilladt at medbringe alkohol, men til denne festmiddag fik vi en box vin til hvert bor.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
