Rejsen startede torsdag den 1 januar. Nytårs aften havde jeg siddet hos mine gode venner Henrik & Cecillie og spillet brætspil og Wii. Generøst tilbød de at jeg kunne overnatte hos dem natten mellem torsdag og fredag da jeg skulle være i lufthavnen kl 530.
Tilbage til torsdagen, det meste af dagen gik jeg og ryddede op så min ungkarlelejlighed var knap så ungkarle og mere lejlighed til når Aninja skulle flytte ind.
Da jeg var klar til at tage hjemme fra, alt var sat i den orden som jeg ville, havde jeg en underlig ubehageligt følelse i kroppen. En frygt for det ukendte, en spænding til hvad der skulle til at ske, en uro og en lille tanke om at det stadig var muligt at trække sig, opgive og bare blive hjemme. Jeg håber at jeg fik gjort det klart for Henrik og Cecillie hvor stor en tjeneste det enlig var de gjorde mig. Det kan godt være at jeg sparede et tvivlsomt DSB tog og så kun skulle tage en Metro ud til lufthavnen, men det at jeg var hos venner, rigtige gode venner hvor jeg kunne slappe af til Tv'ets Harry Potter, gjorde at den frygt lagde sig.
Turen ud til Henrik og Cecillie startede med forsinkelser, toget havde problemer med dørene så turen der ud tog godt 35 min længere.
Tidlig fredag morgen, kl 430, vågnede jeg, tog metroen til lufthavnen og tjekkede ind. Security tjecket kunne ha gået bedre, jeg havde min sædvanlige studie mappe med, men da indeholder en brevkniv måtte den op og brevkniven konfiskeres. Den brevknive der har skåret mere kage og rørt mere rund i kaffe og kakao end den nogle sinde har åbnet breve er nu sendt til destruktion. ÆV!
Københavns lufthavne er ikke noget spændende sted tidligt om morgenen. For en arm og et ben kan man købe et glas juice og hvis man lægger sin sjæl oven i handlen kan der også bevilges en stykke morgenbrød. Det kolde vejr havde lagt is på vingeren af flyet og det tog dem en rum til før at vi var flyveklar. At vi så også havde modvind gjorde så at vi ankom meget senere i Oslo end planlagt. Bagagen lod sig også vente på sig og da min taske endelig var kommet op skulle jeg så tjekke ind igen så jeg kunne komme videre mod Svalbard. Security var igen særligt sippede så da jeg endelig var kommet igennem og kikkede på mit ur måtte jeg konstatere at den 1½ time i Oslo som efter planen skulle have var blevet reduceret til 10 min. Det var ca den tid det tog mig at løbe ned til gaten (som selvfølgelig var i den fjerneste ende) og jeg hørte netop mit navn blive kaldt i højttaleranlægget før jeg kom om bord.
Turen fra Oslo til Longyearbyen (svalbard) med mellemlanding i Tromsø var lang og begivenhedsløs, men denne gang var der ikke mere stress. Vi blev mødt i lufthavnen af folk fra UNIS som gængede os ind i en bus og kørte os til Nybyen hvor vi fandt vores barrakker.
Jeg sidder nu på mit værelse i Barrak # 4 rum #111 og glæder mig til at jeg får internet forbindelse. Vi var nogle stykker, endte med at være 10, der spiste middag sammen og bagefter gik ned til friday gathering. En fredags bar i UNIS kantine. Hold kæft et lækkert sted, det er helt fantastisk. Omgivelserne er også tæt på ubeskrivelige, der ligger tyg sne overalt og her i den permanente natmørke kan man lige skimte at der ligger store bjerge på begge sider af vejen. Det er desværre alt for mørkt at tage billeder af det, men det betyder ikke at jeg holder op med at prøve.
Det er pt -22 C og jeg er ved at finder ud af hvordan jeg sætter mit tøj sammen så jeg kan holde ud at færdes udendørs og indendørs. Men nu skal jeg have mig et bad og så skal jeg i seng. Klokken er 23:15, jeg har rejst hele dagen, mødte en masse fantastiske mennesker, drukket et par øl og klokken var 4:30 da jeg stod op. Jeg må være berettigede til at være træt
Opslag
