fredag den 13. marts 2009

Solen!


I dag skete det endelig.
I søndags startede solfesten, en fest der fejre at solen langt om længe er nået til Longyear byen. Men ironisk nok har det været overskyet hele ugen, men her i dag kunne vi se solskin på bjergsiderne og på turen ned til UNIS kunne vi se solskin på hustagene.
Og der var det så, vi kom gående i byens skygger og kunne se solskinnet direkte på jorden foran os. At træde ud af skyggen og ind i sollyset, vende sig mod solen og se den gyldne kugle hænge på himlen over bjergene - Det er svært at sætte ord på, i 70 dage har jeg ikke se den stjerne som vores planet kredser omkring. Man tager den så nemt for givet, indtil den ikke er de længere.

Solfesten forsætter resten af ugen

lørdag den 7. marts 2009

Mysteriet om det ømme knæ, afslutning

Watsson! Vi har synderen! Endelig ved vi hvor det ømme knæ udspringer fra.

I dag tog Erik ud for at øve sig på sine ski-færdigheder, og da han kom hjem igen var knæene ømme som de var de andre gange.
Så det var ikke scooteruheldet, morænegrotte, eller kajak-polo der var den skyldige, men det var skiene.

Et stykke ude i fremtiden vil Erik dog forsøge sig med snowbord og muligvis har knæene det bedre med den alpine disciplin - det vil tiden vise.

søndag den 1. marts 2009

Going Walkabout

Jeg havde lånt en riffel i logistikken da det enlig var min hensigt at skulle på scootertur til en isgrotte, men da scooteren brød sammen før vi skulle afsted blev der ikke meget isgrotte tur ud af det. Så en tilfældig dag sad jeg i kantinen og overhørte mine kammerater James, Colin og Ash der gerne ville ud og "go where the spirit takes us" men de manglede en riffel (skal du uden for byen er en riffel et must). Det var et mach made in heaven, da jeg jo havde en riffel.



Lørdag kl 10:00 mødtes Colin, James og jeg, pakket og klar. Ash havde lidt for effektiv i fjernelsen af alkohol fra Svalbard så han valgte at blive hjemme og sove i stedet.
Vi skrev os ind i logbogen (hvem er af sted, hvor tager man hen, hvilket udstyr har man med, og hvornår man forventer at komme hjem) og gik op mod en af glecherene. Larsbreen blev målet og vi gik med håbet om at komme højt nok op til at se solen. Solen som ingen af os tre har set siden vi fløj fra Oslo den 2 eller 3 januar. James finansiere sine studier ved bla at være guide i Alaska's bjerge, så han var i top form. Min tid i fitness centeret var givet godt ud, men i lige så god form som James er jeg ikke endnu, det kan nås. Colin var ham der satte tempoet og vi nåede et pænt stykke op på glecheren for vi besluttede at vende om. Solen besluttede sig for at gemme sig bag snefyldte skyer så det var også en faktor der fik og til at vende om. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen, og da vores mål sådan set bare var at komme ud og gå - a walkabout. Så var målet opfyldt til fulde.

Vi vendte om og ned er langt nemmere end op som James viser her. Da vi var nået frem til foden af morænen (det jord og sten som glecheren skubber foran sig) kunne vi se op på nogle rester af kulminen og da vi nu var på en walkabout gik vi op for at se nærmere på det.

Jeg forsøgte at tage nogle panorama billeder, og når jeg har fået sat dem sammen kommer de også her. Og så var der en anden mærkelig ting med mit kamera. Jeg tror ikke at det fungere særlig godt med kulden her oppe. Billederne er meget blå, og det er sådan set også okey, men det sidste billede jeg tog i min panorama serie er langt mere naturtro. Døm selv





















Jeg tog også et par panorama billeder. Klik på dem for at få dem i fuld størrelse

onsdag den 25. februar 2009

Er vampyrerne på vej?

I dag forsatte problemerne. Det var enlig planen at jeg skulle ha været med på en scootertur ud til en ishule, men scooteren brød sammen. Tre andre snescootere blød også samme i dag.

Folk der har set "30 days of night" er begyndt at joke med at vampyrerne kommer.

A perfekt moment

I går gik alt galt. (næsten)
Om formiddagen forsvandt internettet, lidt senere også telefon nettet. Det er sådan set ikke noget som slår friske studerende ud så livet forsatte som vanligt.
Men om aftenen gik strømmen så også. Vejret var klart og nu hvor gadelysene var væk var himlen flydt med tusinder af stjerner.
Inden for gik jeg ind til nabo køkkenet hvor et par af tøserne havde lavet vafler forinden, og jeg blev inviteret til at spise op. Jordan (en amerikansk kandidat studerende) fandt sin guitar frem og den næste time sad vi og lyttede til ham spille, mens vi slappede af.

Det var et perfekt øjeblik.

Efter en times tid hvor strømmen stadig ikke var vendt tilbage begyndte et nyt problem af vise dig. Vandet havde tabt trykket og radiatoren var holdt op med at virke. Der er vist noget om at hvis strømmen ikke kan genoprettes inden for 48 timer skal hele byen evakueres. Med dyne og ekstra tæppe lagde jeg mig til at sove og vågnede heldigvis op til strøm og internet igen.

THE icebraker party

Kort sagt, det var den bedste icebreaker fest længe set på UNIS. Jeg beklager Helle, men jeg tror i må se jer slået. Alle var godt udklædte ud fra deres respektive temaer, maden var fantastisk. Spearrips med katofler og majskobler, mad man kunne spise med fingerene ved stoneage bordet (de havde ikke fået hverken kniv eller gaffel af samme grund) og maden var god.
Ved vikinge bordet var mit drikkehorn og mjød en kæmpe succes, og som sand viking plynrede vi også "knight & princesses" bordet, desværre var der fortrængt til at vi også kunne kidnappe et par af princesserne.
Der var flere lege, konkurancer og god musik - og kæmpe kage! Jeg mener virkelig kæmpe, kagen var vel godt en meter lang, og godt en halv meter høj og bred.



Mandagen efter så jeg dette skrevet på en af personalets døre


Tager det som en stor ros. Budgetet/regnskabet er endnu ikke helt færdigt, men overskudet burde være ganske godt.

lørdag den 21. februar 2009

Icebreaker party

I aften har vi Icebreaker party. Det er en fest som de nye studerende arrengere og jeg kan allerede sige at det bliver en kæmpe fest.
Temaet var til at starte med en hemmelighed, vores plakater skulle kunne give hints om temaet og her er vores plakater. Vi satte en ny plakat op hver dag for at give hints om hvad de kunne forvente. Der var ikke mange der gættede det. Der var 6 forskellige plakater alt i alt, men jeg har kun disse tre at vise, da det var mig der har designet, tegnet og favelagt dem.



temaet er tidslinje
og hvert bord har sin egen tidsalder
- Before humans
- The stone age
- Ancient Egypt
- Ancient Greece and Rome
- Vikings
- Cowboys and Indians
- Knigts and princesses
- 69/Hippies
- Future + Aliens
- The end

Jeg er viking, og jeg fik mine venner til at sende mig noget af mit mjød, mit drikkehorn og et par andre småting. Det bliver en fed fest.