Hjem igen

Mandag kl 13 gik jeg ned til lufthavns bussen som køre rundt i Nybyen og Longyearbyen og samler rejsende op. En ganske praktisk ordning.

Flyrejsen bar præ af at Norges mærkelig flyregler. Vi mellem landede i Tromsø, hvor gik fra flyet, ud, igennem security igen, og tilbage i det samme fly, mit sæde var dårligt nok blevet koldt før jeg satte mig igen. Ellers var rejsen begiveheds løs.

I Nybyen havde flere af mine venner fulgte mig og Lisbeth (N) ned til bussen - En afsked i venners lag. Og da jeg landede i Kastrup, var der også venner der ventede på mig.


Det var utroligt dejligt at se så mange venner de stod og ventede på mig. Viste godt at min familie og et par venner ville være der.

Men jeg havde ikke forventet at se så mange. Det rørte mig dybt.

Jeg fik en frugt kurv af min yndlings skak spiller. Hun har hørt på min beklagelser over de uhyggelige priser på svalbard, så hun gav mig en masse frugt. Tak!

Og så var der dejligt mange kram!

Alle disse billeder tog min mor. De 5 linjer hun skrev da hun mailede mig billederne rørte mig mindste lige så dybt som modtagelsen

Dejligt at se dig igen - og dejlig at de dine venner og fornemme den
positive varme stemning blandt jer.

Du er heldig, at du har sådanne venner, og at du forstår at danne og
vedligeholde venskaber - det er uvurderligt - og det var mig en meget stor
glæde at se jer alle sammen.

kærlig hilsen

Mor

Det er træls at sige farvel...

I dag den 2. juni tager seks af mine venner hjem til henholdsvis England, Wales og Finland. Det slår mig at det her er slutningen på den fantastisk tid jeg har haft her oppe. Om seks dage sidder jeg selv i et fly mod Danmark.

Alle disse tanker gør det kun endnu mere vanskeligt at forberede sig til den kommende eksamen på torsdag. Jeg har læst, jeg har været til alle forlæsninger og jeg interessere mig for stoffet, men fuck hvor vil jeg bare ha den eksamen overstået. Er så træt af at læse til eksamen!

Forskellen mellem kurset her oppe og kurserne i Danmark er mange, men jeg vil nu alligevel bringe et par op.

• Det her har været et 4 måneders kursus hvor i DK et typisk kursus var 7 uger.
• Der er mere materiale at læse op på end i DK
• Jeg har haft mulighed for at fordybe mig i stoffet og faktisk lært det, brugt det. Hvor man i DK bliver introduceret til et emne på et eftermiddag og så bare må huske det
• Stort set alle lektioner har været med powerpoint præsentation, hvilket betyder at jeg havde papirene til at skrive noter på under forelæsninge. Læseligt! (alle dem som har haft Aksel i geo 2, geo 3 og Met 1 ved hvad jeg snakker om)
• Her oppe bevæger man sig fra naturen og ind mod fysikken, i DK bevæger man sig fra teorien og ind i mod fysikken. To helt forskellige angrebsvinkler.

Selv om det har været fedt og jeg hele tiden har vist at jeg skulle hjem snart, så er der ikke noget så definitivt, ud over selv at tage afsted selvfølgelig, når ens gode venner tager hjem. Jeg ved ikke hvornår jeg kommer til at se dem igen, om jeg kommer til at se dem igen.... men mon ikke jeg endag kommer til england og lige kan tage et smut forbi Wales....

En lille svalbard film

Fandt denne svalbard film som jeg syntes jeg ville dele med jer

polarræven med den mugne mås

Denne her lille fyr stillede sig op uden for vores barrak. På dens adfærd forventer vi at andre har fodre den for den stod uden for vores vinduer og tikkede.






Den er sq da lidt nuttet


Og ja, her har vi så den mugne mås. Dens tygge vinterpels er den ved at smide, et par gange sad den og plukkede sig så store totter af hård hvirvlede rundt i vinden. Polarræven har pels lige som isbjørnen. Selve huden er sort, som optager så meget af solens varme så muligt, mens pelsen er gennemsigtig. Der er vist ikke noget i vejen med ræven her, men vi er blevet advaret om at netop polar ræven bære rabies. Så den er kun nuttet på afstand.

The sweetest deal!

Da vores cruise skulle planlægges kom spørgsmålet: "Hvem vil være editor på den endelige rapport?" - Stilhed -
"Kom nu, det er betalt arbejde". - Stadig stilhed -

Det var så på det her tidspunkt at jeg sagde: "Jeg kommer sikkert til at fortryde det her, men okey, jeg tager jobbet som editor." Skulderklap fra kammeraterne, som troede at de var sluppet for en hård opgave. Hvor tog de fejl!

Da jeg skulle være editor på rapporten så betød det også at jeg ikke skulle skrive på selve rapporte. Undervejs skulle jeg lave en log bog, skrive hvordan vejrret var og sådan. Jeg skulle også skrive en Introduktion. Alt det kunne jeg klare på rejsen.
I onsdags kom så dagen hvor kapitlerne blev afleveret til mig og jeg kunne gå i gang. Selvfølgelig var der nogle der glemt deadlinen, men det var heldigvis det sidste kapitel så jeg kunne sætte de andre sammen indtil de dukkede op.
Okey - vi skrev i word, og hvis jeg nogle sinde skal være editor for et 100 sideres projekt/rapport igen, så skriver vi "¤"#"%"![indsæt ukvemsord af eget valg]"#¤"%!! ikke i word. 7 forskellige kapitler, 7 forskellige formateringer, skrifttype, mærkelige smart-i-en-fart-word funktioner som kun word 2003 kan men ikke UNIS'es word 2000 kan, for slet ikke at tale om amerikanske letterformat og A4.... suk (que: Lea med LaTeX lovprisning og hyldestsang)

Men det her klynk er samlet set kun ca 12 timer af jeg-har-lyst-til-at-dræbe-word-med-en-stor-økse. Nu er det færdigt, de er printede og jeg har brugt min editor-magt til at indføre noget som ingen anden unis rapport har haft: En side der fortæller at selv om vi har lært at samle data, håndtere dem og arbejde sammem så har vi altså også haft det sjovt. Så den sidste side er fyldt med billeder fra vores cruise.

Så for at summere: Jeg har ikke lavet en skid på cruiset (i dette fag), jeg har ikke lavet en skid efter kurset (i dette fag) og nu har jeg haft 3 dages arbejde som jeg fik ca 2600NKR for. Det betalte næsten hele min husleje så alt i alt, var det altså en rigtig sweet deal!

Trappers trail

Trappers trail er slæde hunde væddeløb som jeg har hjulpet med til i denne weekend. Min opgave var at vifte med dette skilt nede ved den vej hvor hundene med efterfølgende slæde krydsede.

De fleste har 6-8 hunde og en slæde, men yderst til højre ser man også en pulka som en skiløber havde spændt efter to hunde.


Huskies er altså nogle ualmindelige dejlige hunde... over for mennesker, internt mellem hinanden slås de gerne om hvem der er stærkest.
Men søde er de sq, og det var så her at min camera igen løb tør for batteri. Kulden og eller en defekt i cameraet gør at batterierne ikke holder særlig længe.

Konkurrancen strækker sig over to dage, i dag køre de 40 km ud til en hytte hvor de overnatter og i morgen 30 km tilbage til Longyearbyen. Det var enlig meningen at jeg skulle ha været med ud til hytten, men de var dårligt kommet fra start før vi hørte om det ene uheld efter det andet. En slæde var kørt galt og en var gået direkte i stykker. Murænen op til longyearglecheren var så isbelagt at dem som skulle ud og sætte målstrejen op også havde problemer. Midt i tumulten blev jeg lige som glemt, så jeg dukker bare op i morgen når de kommer tilbage igen. På den gode side så har jeg tid til at opdatere bloggen med 3 indlæg, hvilket der sikkert ikke er klager over.

Practical Joke

Der er en practical Joke som jeg bare må dele med jer.

Mici, en tysk studerende der enlig hedder Micheal, men han har fået kæle navnet Mici, var med på det samme cruise som mig. Da han tog afsted glemte han at låse sin dør. Nu er det sådan at han har "glemt" at betale sin husleje de sidste par måneder, så et par af de andre, bla Jørgen (N) i køkkenet besluttede at lave en joke med ham. De tømte hans værelse, kom alle hans ting op på loftet og rengjorde rummet. Da han kom hjem troede han at han var blevet smidt ud af barraken pga manglede husleje betaling.

Nu var det så Jørgen's tur til at tage afsted på cruise, og Mici planlage sin hævn. Lige inden Jørgen tog afsted sneg Mici sig ind og åbnede vinduet, eller rettet låste det op. Jørgen, som godt var klar over at der kunne være hævn i farvandet, sørgede for at hans dør var låst grundigt.
Mici fandt så en stige, kravlede op til Jørgens værelse og åbnede vinduet.


Da Jørgen kom hjem fra sit cruise var han godt klar over at han kunne forvente sig noget men ikke hvad. Han var overbevist om at hans værelse var sikker, så det eneste de rigtig kunne gøre ved ham var enten at pille ved hans mad eller hans snescooter.
Men da han åbnede døren ind til hans værelse væltede det ud med balloner...



Billederne er taget efter at Jørgen fik skubbet alle ballonerne ud på gangen. Alle er enige om at det var en god joke!