onsdag den 29. april 2009

Cruise logbog - tirsdag den 28

Vi ankommer til Longyearbyen hvor vi pakker vores ting og læsser det af som skal af. Onsdag den 29 skal skibet afsted igen med den næste gruppe. Det har været et fedt cruise, alle har været glade, mange er godt i gang med deres rapporter og jeg er da mere end halv færdig med min.
Kun et close-up af en isbjørn kunne ha gjort denne tur bedre!

I aften skal i sove i stilhed, det bliver rart, har haft værelse lige ved siden af motoren og den har altid kørt.

mandag den 27. april 2009

Cruise logbog - mandag den 27


Mandag den 27 april
Vejr: temp-13 C, let skyet, let vind
kl 0200 ankommer vil til Ny Ålesund.
kl 0900 - 1530 "landlov" Vi besøger Ny ålesund, verdens nordligste samfund. Der finder vi en kæmpe snehule og de har holdt fest. En skør kineser har fået transpoteret to gigantiske marmor løver op til at stå foran hans dør. Muserum'et bliver besøgt og da butikken har åbent 11-12 så er vi alle der inde for at handle
kl 1530 begynder vi at pakke vores ting sammen, Hobo-vejrstationen bliver pakket sammen.
kl 1730 har vi en fest middag, del fejre vi at togtet er veloverstået og alt er gået så godt, men også Pirkka (FIN) som har fødselsdag fejre vi. Ekspeditions chefen, Tor, fatter sin gitar og underholder resten af aftenen. Sikke en masse viser han kan.

Kære DSB, det her er sne på sporet, indtil vi har disse forhold i danmark, så bedes i holde op med at klynke.
Kul toget som transporterede kullene ud af minerne

Ronal Amundsen, fløj fra Ny Ålesund over nordpolen i luftskib


Vi havde fået besked på at vi ikke måtte gå ind i bygningerne andet en museret og butikken, men denne super stilfulde snehule er jo sådan set ikke en bygning for den har jo ikke nogle dør.



Ny Ålesund er et lille samfund, men det er verdens mest nordlige samfund. Man forsøger at holdet det så rent så muligt så der er bla ikke mobiltelefon dækning der oppe.

Og en eller anden skør kineser har betalt en formue for at få transpoteret to marmor løver op til at stå foran hans dør....

søndag den 26. april 2009

Cruise logbog - søndag den 26

Søndag den 26 april
Vejr: temp:-9,5C, let overskyet
kl 01:00 begyndte vi at tage CTD cross section,startende ved 78 50N 006 31E, godt 300 sømil fra grøndland. Vi arbejder i skiftehold af 2 timer indtil vi Kongsfjorden.

lørdag den 25. april 2009

Cruise logbog - lørdag den 25

Lørdag den 25 april
Vejr: temp -12C, lettere overskyet
Arbejdet forsætter fra i går. Simon (N) og Jonas (D) de heldige bæster tager med Monica (UNIS) ind i bunden af fjorden for at tage nogle sne profiler, tæt ved de smukke blå gletschere.
12:00 isen bryder op - vi kan da heller ikke være i fred nogle steder! Men det er kun ude ved iskanten at isen er brudt, skibet er gået ca 50 meter ind i isen og det er kun det yderste 10 meter der er brækket fri.
Der er også blevet set hvaler, hvilket bekræfter en lille mistanke jeg havde da jeg var på isbjørne vagt. Syntes at jeg så noget der kunne være en hval's ryg men afviste tanken.
kl 15-16 En ny revne i isen bekymre Monika (UNIS) som beslutter at det er bedre at pakke samme nu end i aften som ellers var planen. En rolig, uden panik, evakuering. Jeg bliver sat til at laste kranen nede fra isen og jeg føler mig som en havne arbejder stående med hjelm, handsker, scootersouit og så med tshirt fra et lokale rockband. Vi havde også nogle temperatur sensorer nede i isen som skulle saves op så vi fik hentet bor, motor og issav. Mens vi arbejde på at frigøre disse sensorer bryder isen virkelig op! Vi studerende får besked på at komme op på skibet og jeg må da springe over en ca 40cm bred revne fra den ene isflage til den anden. Men denne isflage bevæger sig stille væk fra skibet så igen oplever jeg at stå på isen og kigge på at de trækker stigen op.
kl 17 alle om bord og selv temperatur sensomrene er blevet reddet. Det stykke telefonpæl som skibet var fortøjet til er det eneste vi efterlader. Stille og roligt forlader vi Magdalenfjorden mens vi kan kigge på den ene valros efter den anden. Det er fuldstændigt bagvendt, der er færre valrosser på svalbard end der er isbjørne, og vi har kun set en eneste flere kilometer væk. Hvor er alle bamserne henne???


Simon (N) og Jonas (D) gør klar til at tage afsted ind mod de flotte gletschere.

Jeg fik lidt ekstra zoom ved at holde en kikkert op foran mit kamera

Erik, the dock worker.

Pludselig brød isen og der var brede revner der skulle hoppes over.


JEG HÅBER AT KUNNE FINDE EN VIDEO DER VISER HVOR STORE BØLGERNE I ISEN VAR. NÅR DEN ER FUNDET KOMMER DEN IND HER


Sidste mand sikkert over, så skal vi bare op på skibet.

En valros gjorde sig til og lod sig fotografere, det var det tættedes vi kom på dem, ellers hoppede de bare i vandet.

fredag den 24. april 2009

Cruise logbog - fredag den 24

Fredag den 24 april
Vejr: temp -10C, klart
Vi var oppe og krysde 80N i løbet at natten
Vi har opgivet at finde en isflage til søs, bølgerne er for kraftige og det et dem som slår isflagerne i stykker. Tidligere fandt de en lovende isflage, men en time senere var den gået i stykker. Tidligere års togter havde været nord for Svalbard, men i år er det så meget is der oppe at der skal et kraftigere skib til at forcere den is. Bølgerne er langt midre der oppe. Men nu er vi på vej mod en en fjord hvor vi forhåbentligt kan finde ly for bølgerne. Dagen er blevet brugt på at kigge på sæler og raporterne til de respektive kurser.
kl 15:00 ankommer vi i Magdalenfjorden, i bunden af fjorden er isen tilstrækkelig tyk til at vi kan arbejde på den og den er sikker. Modsat VM fjorden og isflagen så har der været kraftig skrueis i fjorden. Vi kan se at isen har dækket fjorden, eller kommer fra havet, brudt op og samlet sig i bunden af fjorden. Dette er sket igen og igen, mindst fire gange kan vi se i iskernene. Vi har opsat udstyret igen, vejrstationen, CTD, TIC, icegrouth og is kerner bliver taget.





Har til et panorama af Magdalen fjorden, det kommer op så snart jeg har fået billederne samlet

torsdag den 23. april 2009

Cruise logbog - torsdag den 23

Torsdag den 23 april
Vejr: temp -15C, overskyet
kl 7:30 lå vi ved 79 50'N 008 56'E og kiggede på udvalget af isflager. Desværre havde de alle alt for meget sne på sig, ca 30 cm, hvilket betød at der var alt for store muligheder for at isen ville være meget våd at gå på da sne-laget meget sikkert strækte sig ned under vandoverfladen.
Derfor tog vi længere nord vest på i håb om at finde bedre is.
kl 8:30 ligger vi ved 79 48,055N 008 34,04E hvor en bedre isflage blev fundet. Vi, eller retter, Monika (UNIS) og de andre ansvarlige, undersøger hvorvidt issen er sikker.
kl 9:00 startes der med at fortøje skibet. Da vi nu er ved at fortøje skibet med 4 trosser så må det antages at første indtryk af isen er at den er rimelig sikker at arbejde på. Isen er tyk, mindst 70cm hvis ikke mere.
12:30 Mens vi arbejdede på isen slog den en lang revne ned igennem isflagen og stævnens fortøjning var nu på en selvstændig isflage mens resten af udstyret, instruktorer og Max (D), Tim (D) og Erik (DK) blev på den "store" isflage. Skibet måtte fortøjes igen før stigen kunne med sikkerhed kunne sættes ned på isen igen. Vi var "fanget" på isen i godt en halv time før vi igen kunne komme om bord.
13:15 ligger nu på 79 46,9804N 008 31,8820E, mere is er brudt op og "vores" isflage er blevet endnu mindre, stadig stor nok til at arbejde på men mindre.
14:15 igen bryder isen op
15:30 isen bryder op igen, vores isflage er ved at være ret lille.
16:00 Det begyndte at sne og blev ved i ca 15 min.
18:50 ligger ved 79 47,1234N 008 39,3460E og senere i aften omkring kl 21 vil vi tage fra denne isflage og finde os en ny og forhåbentligt bedre.
19:30 isen bryder op endnu engang og isflagen må evakueres - alle mand på dæk og det går stærkt med at få det videnskablige udstyr ned og ombord.


Der bliver boret hul i isen og en træ-pæl bliver vores fortøjning.

Da isen bryder op, trækker de stigen ind da den ikke længere kan nå vores isflage. Det var den første gang jeg blev fanget på isen.
En af den mange gange hvor isen bryder op. Man kan se vores fodspor på begge sider af revnen.
Skibet som slår ind mod isflagen (eller omvendt, isflagen som slår mod skibet) er også med til at slå isen i stykker. Det er ikke kun bølgerne som gør det.
Men der er også nogle fantastisk smukke is stykker der flyder rundt. Dette er mit baggrundsbillede på min PC for tiden



Da vi skulle evakuere isflagen lykkedes det mig at tage 3 billeder og en lille video.



onsdag den 22. april 2009

Cruise logbog - onsdag den 22 april

Onsdag den 22 april
Vejr: temp -17, solrigt og få til ingen skyer. Vind: brise. Bølgerne var svagere hvilket betød mindre søsyge.
kl 900 kom det nye hold studerende
kl 1230 afgang fra Longyearbyen - grundet skader på CTD'en måtte vi vente til at den blev lavet. (hvilket betyder ingen nattevagter)
Dagen blev brugt på at arbejde på data fra VM fjorden og ellers se nogle af Lance udsøgte udvalg af DVD film.