lørdag den 31. januar 2009

UNIS, min "hverdag"

Jeg tænkte at jeg ville fortælle lidt om UNIS, det universitet jeg går på og min daglig dag som den næsten er. For indtil nu har rutine stemningen ikke lagt sig endnu, og jeg har på fornemmelsen at den næppe kommer til det.

Det er ikke billederne som er skæve eller taget med mærkeligt perspektiv - vægene ER skæve! Og fra gulv til loft er der træ, fantastisk flot og lækkert. Jeg har to kurser, Ice & Snow processes og Air/Sea/Ice interaction. "Normalt" har jeg to timers forlæsning i hvert fag hver dag og med en længere pause imellem. Pausen bruges på at spise frokost, surfe rundt på internettet eller planlægge vores icebreaker-party som vi skal have i febuar. Jeg har tegnet tre ud af seks af de plakater som skal pornomere festen, men dem sætter jeg først op når jeg fortæller som selve festen. Temaet er hemmeligt, og da det ikke kun er nye studerende der kan se min blog efterlader jeg emnet for senere at komme tilbage til festen.

Jeg nyder virkelig undervisnings formen her oppe, for den er meget anderldes end hvad jeg er vandt til fra Københavns universitet. I København tager man udgangspunkt i matematikken og teorien og bevæger sig hen mod fysikken. Her oppe begynder man med det praktiskefysik og støtter det med matematik. Klassen er også mindre, faktisk har de måtte afvise folk til Snow & Ice processes fordi der kun er plads til 19 mennesker i det bæltekøretøj som vi skal køre ud i når vi laver vores felt arbejde.

Den næste uge skal vi have et Matlab kursus, matlab er et regneprogram som er utroligt anvendeligt, og jeg har været heldig at netop dette forår har Københavns universitet en aftale med Matlab folkene så jeg har sikret mig en licens til matlab til min computer. Der er kun et begrænset antal licenser på UNIS så alle computerne kan ikke køre Matlab samtidig desværre.

Ud over det skal vi også ha et snescooter kursus, så UNIS kan lade os køre snescootere når vi skal på feltarbejde. Dette er første gang i mit liv jeg virkeligt har været ked af at jeg ikke har et kørekort. Uden kørekort kan jeg kun være passager på en scooter. ÆV!
Og nu vi er ved det så er der en hel del som har købt sig en snescooter og som suser rundt på ture i tide og utide. Det er lidt æv for det er ikke altid plads til en ekstra på en scooter. Men jeg må også sige at det er kun et lille "æv" for bare i dag har jeg se på facebook to af mine medstuderende brokke sig over at deres scooter er brudt ned.

Om to uger skal jeg ha undervisning i coldlab, navnet burde være selvforklarende. Senere igen kommer der feltarbejde og efter påske skal vi har et to ugers cruse. Mere om det til den tid.

Ingen kommentarer: