Mysteriet om det ømme knæ

Her i fredags var der ikke noget med knæet, så lad os starte der og så gå weekenden igennem og måske kan vi finde svaret på mysteriet.

Watson, er vi klar? Godt lad og så til sagen.

Fredag havde knæet, og resten af Erik, sin sidste danske eksamen og alt i alt lader det til at eksemerne er gået rimeligt godt.
Der var en masse af Eriks medstuderende som havde fået den fantastiske ide at bade i Advendtsfjorden. Det kunne man sådan set ikke bebrejde dem da alt isen på fjorden var blevet blæst til havs af vinden så fjorden var åben. Vejret var varmt, kun - 4 grader. Erik som havde fokuseret fuldstændigt på sin kommende eksamen havde ikke forberedt sig på at skulle i vandet, men han påtog sig en anden vigtig opgave. Han fik riflen og var isbjørne vagt mens de andre mere eller mindre påklædte løb ud i vandet. De skal formentlig i vandet igen i næste uge og der skulle saunaen gerne være tændt. Der har Erik ikke mange argumenter for IKKE at deltage.
Mens de glade gale mennesker gik ind får at få varmen igen, tog han med ud for at købe ind til "friday gathering", fredagsbaren. Og det blev købt godt ind til den store guldmedalje som det ses her på billedet.

Jo, Watson, Erik fejrede absolut at han var blevet færdig med sine danske eksemer, men han var fornuftig nok til at dele en taxa med en håndfuld islandske piger.
Jeg tvivler på at vi skal finde svare på det ømme knæ denne fredag.

Lad os gennemgå lørdagen og se om vi kan finde nogle spor der:
Lørdag morgen, lad os være ærlige og sige lørdag formiddag, sad Erik ved sin computer og kiggede på facebook. Der så han at en af de norske piger var på vej ud til morænegrotten for forden af larsbræen (den nærmeste gletscher). Det lykkedes ham ved et nært lykketræf at komme med på turen, for den norske jente fortalte at de tog afsted 2 minutter senere. Erik greb sit camera og sprang i tøjet.

(klik på billederne for at få den i fuld størrelse)
Morænen er det sten og jord som gletscheren skubber foran sig. Vand siver ned i matrialet, fryser, bliver skubbet igen og lige så stille bliver disse grotter skabt.

Det er utroligt svært at fange den utrolige oplevelse på billeder, men der bliver absolut forsøgt.

Som det kan ses på et af billederne her til højre så så vi også plastik stikke ud af loftet på grotten. Det er simpelthen gammelt skrald som langsomt er blevet ført ned fra overfladen til huleloftet.

Og når vi nu taler om huleloftet, så er disse efterfølgende billeder blevet taget ved at kigge lige op ad. Det er næsten ikke til at give et indtryk af grotten med disse billeder.
Men det er langt fra alle steder hvor der er 4 eller 5 meter til loftet. Der er var også steder hvor man skulle ned på alle fire og kravle. Der et muligvis der at det ømme knæ har sit udspring?




Vi skal også lige tage søndagens aktiviteter i betragtning før vi med sikkerhed kan sige at sagen er løst.

Der er meget sne her oppe, og det seneste lune vejr -2 til -6 grader, plus en god vind har gjort sneen temmelig fast nogle steder. Især bagved barrak 13 har der samlet sig en stor bunke sne. Perfekt til en snehule. Så der blev gravet, og puklet og resultatet er endt med en snehule, med 2 indgange og 4 rum som der blev overnattet i. Det ømme knæ var udsat under gravearbejdet da det foregik på alle fire.

16:50 kommer Erik så i tanke om at der er kajak-polo i svalbardhallen. Det er noget han har været med til en gang før hvor han nød det meget. Det begyndte kl 17:00 og var derfor lidt tidspresset, men en god ven og skotte som alligevel skulle ned til Longyearbyen tilbød et lift på hans nye snescooter.
Dette var første gang at Erik sidder på en snescooter. Det var også første gang at Erik var ude for et uheld på en snescooter. De var lige kørt ned af den bakke hvor scooteren var parkteret da den væltede med dem begge på. De børste sneen af sig, fik scooteren op og stå igen og kørte så ned til Svalbardhallen hvor Erik gik ind til kajakpolo.

Er du med så langt Watson? Jeg tror vi er ved at ha synderen

Kajakpolo er i alt sin enkelthed 2 hold af 5 mand i kajaker som forsøger at få en boldt ned i den modsatte ende og ramme et mål. Det er ikke svært at lære, men det er vist svært at mestre. Erik havde sin personlige rekord denne søndag. Han kæntrede kun en gang i løbet af en kamp, og det lykkedes, med hjælp fra en anden, at komme op igen UDEN at det var nødvendigt at svømme ud af kajaken.
Det er kun femte gang at han er med til at spille så det er absolut en sejer. At holdet vist nok tabte på point er der ikke nogle der tager sig af. De spiller kun for sjov. Senere er der vist nok noget turnering, men det er ikke noget som Erik koncerterer sig om.

Der er temmelig trængt i sådan en kajak og det er absolut ikke unormalt at ens fødder sover, eller idet mindste prikker når man er færdig.

Så Watson, har du en ide om hvornår det ømme knæ indtræf?