Så har jeg skudt 2 isbjørne

En anden vigtig del af vores sikkerhedskursus er at vi kan håndtere de forskellige våben vi bruger når vi er uden for byen. Signal pistoler og signalpens bruges primært til at skræmme isbjørne væk skulle de komme for tæt på. Isbjørne er meget farlige i det at de er fuldstændigt uforudsigelige og nysgerrige. En isbjørn har meget sandsynligt aldrig set et menneske før så den vil være nysgerrig når den ser noget som ikke høre til i naturen (altså os)
Skulle det ske at vi møder sådan en bjørn er vores (mennesker) første træk at gå igen - Isbjørnen var her først! Er det ikke muligt eller kommer den mod os så bruger vi de her signal pistoler/pens til at sende en lysende flare op som ender med et stort knald. Imens nogle er igang med signalpistolerne så er der andre der klargøre disse:

Riflen ja. På skydebanen fik vi lov at øve os med riflen så vi ved hvordan sådan en skal bruges. Der er plads til 4 kugler i magasinet hvilket er meget godt, for hvis der kommer en gal isbjørn efter dig så tager det 4 træf med sådan en riffel for at lægge en bjørn ned. Og er man første begyndt at skyde på en isbjørn så bliver man ved indtil den lægger sig og er død. Det er et truet dyr, et flot dyr der ikke fortjener at leve et skamskudt liv.

Så med en øm skulder, for riflen giver altså et spark, tog jeg glad fra skydebanen i går. Jeg var den i min gruppe som skød bedst, de andre mente at jeg snød fordi jeg har været konkurrenceskytte tidligere, men faktum er at jeg to gange satte mere end 4 dræbende skud i den isbjørn som så glad smilede til os. Blandt studenterne er der et valgsprog der hedder rememper, the polarbear is smiling at you



Ingen isbjørne kom tilskade under tilvirkningen af denne blog, ej heller på skydebanen. Det er mit højeste ønske at se en isbjørn i dens naturlige element fra en sikker afstand og uden drama.