Tre uheld blev vedt til held

Oppe på Longyearbreen, en af lokale gletchere ligger der en smeltevands grotte. En isgrotte inde i glectheren som jeg længe gerne ville se - MEN

Første gang jeg og en skotsk kammart besluttede at vi ville tage der op, anskaffede jeg mig en riffel så vi kunne forlade byen. Vejret var så i mod os, da Jordan og jeg kom hjem fra UNIS havde den højde temperatur smeltet det øverste lag af isen på vejen. Alt var spejlglat! Vinden var også stærk og jeg oplevede at stå på vejen og blive skubbet af vinden, hen imod det sted hvor bakken for alvor begyndte. Det lykkedes mig at komme over på den anden side af vejen før jeg faldt og slog mig, men vinden havde flyttet mig 1-2 meter sidelæns.
Vi besluttede at dette ikke var vejeret vi ville tage ud i

Anden gang, havde jeg igen skaffet en riffel og Jordan ville køre mig der op på sin snescooter. Da dagen så skulle stå, skete det hverken værre eller bedre end at snescooteren brød sammen. Så var det jo ikke noget at gøre andet end at blive hjemme.

Tredie gang vi havde planlagt at komme op til isgrotten kom der pludselig mails om at der var kommet kraftige revner i grottens væge og muligheden for kolaps skulle undersøges før at grotten igen kunne erklæres for sikker.

Så her i dag, sad jeg og kedede mig, så jeg gik over til barrak 9, og der overhørte jeg et par snakke om en tur til isgrotten. Jeg skyndte mig at sige JEG VIL MED!

Og som det kan ses så kom jeg med.

Grotten er spækket med de smukkeste istapper, men desværre er mange af dem brækket da turisterne har besøgt grotten meget her i den lyse tid.
Men derfor er de stadig fantastisk flotte

Her er en af de revner som der satte gang i postyret. Revnen er vinkelret på grottevæggen og skyldes gletscherens bevægelse. Den er ikke farlig men det giver måske en ide om hvilke kræfter der langsomt bevæger sig ned mod byen
Det er en smeltevands grotte. Altså når gletscheren smelter, dannes der floder som skære sig ned i gletscheren, disse floder bliver så overdækket med tiden og ender som grotter. Derfor er gulvet i grotten forholdvist plant, men ikke alle steder. Flere steder var der stejle fald som vi passerede På en tidligere tur havde jeg savnet et reb til at hjælpe en kammerat, så derfor havde jeg købt mig 10m reb, dette reb satte jeg op ved den stejleste passage så vi var i stand til at komme op igen.

Her sluttede vores tur. Her ser vi ny is med vand nede under. Grotten forsætter med et fald på 12 til 15 meter nede for enden. Max, en tysker, gik igennem denne is sidste gang han var der, men kom op igen og led ikke større skader end at han blev våd og lidt kold.

Turen hjem var fuld fart ned af Longyearbreen på snescooter, og disse scootere er væsentlige sjovere at køre på en UNIS'es. Balancen er langt bedre og derfor føler jeg mig også langt mere tryg ved at køre stærkt. Da vi så ankommer efter en hurtig og bumpefuld tur, opdager jeg at min kamera ligger nede på den skærm hvor man normalt har side fødder. Hvor længe den har ligget der ved jeg ikke, men længe nok til at alle åbninger blev fyldt med sne. Mit lånte kamera burde ha faldet af, men igen havde heldet en finger med i spillet. Kameraet fungere stadigvæk.