Ude godt....

Jeg er nu begyndt på den fjerde måned her oppe og jeg er begyndt at glæde mig til at jeg kommer hjem igen. Jeg savner mine venner, min familie og de glæder et større samfund har.
Der er stadig ingen tvivl om at det arktiske er fantastisk og jeg i fremtiden vil komme tilbage her til, men Danmark er stadig hjemme. Ja hjemven er ved at melde sig.
Jeg savner at spille rollespil med mine venner, savner den samvær. Savner at kunne tage i biografen og jeg savner især at kunne bevæge mig. I år er vi så mange studerende her oppe at det er småt med udstyret. Dem som har snescootere (hvilket er mange) har langt planer for påsken og er rejst ud i vildnisset. Jeg har ikke en scooter, ej heller er jeg en ørn til at stå på ski fordi jeg får så ondt i knæene af det så jeg er blandt de få som IKKE har ud af farende planer. Jeg har et mål for påskeferien og det er at komme ud og besøge isgrotten. Det er destination som har drillet mig længe. Første gang vi forsøgte at besøge den var vejeret så dårligt at vi ikke ture tage afsted. Næste gang brød snescooteren sammen og tredie gnag var der repoteret revner i grottens vække så alt trafik der var aflyst indtil grotten var undersøgt at en proffesor i isgrotter (nej det var ikke Raptus Von And)

Jeg er også begyndt at tænke over hvordan det bliver at komme hjem. Fra minus grader til mange plusgrader hjemme i DK. At komme fra en ren luft hjem til en pollen og bilos fyld luft. At se et træ...

Ude er godt, men hjemme er nu bedst