På kortet her har jeg sat et par røde "x'er" så i har en ide om hvor vi var henne.
torsdag den 16. april 2009
Cruise logbog
Dette er de ting jeg har skrevet ned på mit cruise, dag for dag. Det er meget muligt at det er ting som, i læsere, vil spørge ind til og det opfordre jeg jer til at gøre. Det er sket så meget at det er svært at overskue.
På kortet her har jeg sat et par røde "x'er" så i har en ide om hvor vi var henne.
På kortet her har jeg sat et par røde "x'er" så i har en ide om hvor vi var henne.
onsdag den 15. april 2009
Til søs med det gode skib Lance
I morgen, torsdag den 16 april tager vi afsted på vores cruise. Alt hvad vi har lært skal bruges her da denne tur (og gletscher turen) og de rapporter der kommer ud af dem er det jeg skal eksamineres i i slutningen af maj.
Jeg skal lave sneprofil på havisen, altså hvordan sneens struktur, tæthed/densitet, temperatur osv. er.
Jeg skal også lave en undersøgelse af isens evne til at lede vand. Når havis dannes føres det koncentrerede saltvand væk gennem små kanaler i isen. Mængden af disse bliver bla det som mit andet projekt kommer til at dreje sig om.
To projekter/undersøgelser/forsøg som kommer i hver deres rapport til hver deres fag.
Vi er afsted i 12 dage, de første 6 dage tage vi ned til en fjord og laver vores undersøgelser på isen der. De næste 6 dage tager vi ud på havet mellem Svalbard og Grønland og finder i isflage der at fortøje skibet til og lave vores arbejde.
Jeg glæder mig til at se isbjørnen for det er på denne tur jeg håber at se den. Og tage billeder....
Om alt går vel er jeg tilbage igen den 28 april og der efter skulle der gerne komme en masse billeder
Jeg skal lave sneprofil på havisen, altså hvordan sneens struktur, tæthed/densitet, temperatur osv. er.
Jeg skal også lave en undersøgelse af isens evne til at lede vand. Når havis dannes føres det koncentrerede saltvand væk gennem små kanaler i isen. Mængden af disse bliver bla det som mit andet projekt kommer til at dreje sig om.
To projekter/undersøgelser/forsøg som kommer i hver deres rapport til hver deres fag.
Vi er afsted i 12 dage, de første 6 dage tage vi ned til en fjord og laver vores undersøgelser på isen der. De næste 6 dage tager vi ud på havet mellem Svalbard og Grønland og finder i isflage der at fortøje skibet til og lave vores arbejde.
Jeg glæder mig til at se isbjørnen for det er på denne tur jeg håber at se den. Og tage billeder....
Om alt går vel er jeg tilbage igen den 28 april og der efter skulle der gerne komme en masse billeder
lørdag den 11. april 2009
En lille bøn
Kære venner, familie, kollegaer, medstuderende og andre læsere. Jeg vil ikke lefle for kommentar, men det glæder mig så meget når der kommer nogle. Jeg har ingen mulighed for at se hvor meget min lille blog bliver læst, det er kun kommentarerne som fortæller mig at dette ikke er en dagbog men faktisk et medie hvor jeg deler mine oplevelser med jer.
Man kan nemt lægge en kommentar anonymt/uden at logge ind det eneste er at man skal skrive en lille kode så man undgår irriterende reklame programmer spammer ens blog.
Og ja, jeg ved godt at stavningen bliver mere og mere mærkelig, jeg har kun en simpel stavekontrol til at hjælpe mig. Denne blog er det eneste jeg skriver på dansk siden jeg tog hjemme fra i januar. Mit sprog er mere engelsk og forkvaklet norsk end det er dansk - inc mit skrevne sprog.
Man kan nemt lægge en kommentar anonymt/uden at logge ind det eneste er at man skal skrive en lille kode så man undgår irriterende reklame programmer spammer ens blog.
Og ja, jeg ved godt at stavningen bliver mere og mere mærkelig, jeg har kun en simpel stavekontrol til at hjælpe mig. Denne blog er det eneste jeg skriver på dansk siden jeg tog hjemme fra i januar. Mit sprog er mere engelsk og forkvaklet norsk end det er dansk - inc mit skrevne sprog.
Tre uheld blev vedt til held
Oppe på Longyearbreen, en af lokale gletchere ligger der en smeltevands grotte. En isgrotte inde i glectheren som jeg længe gerne ville se - MEN
Første gang jeg og en skotsk kammart besluttede at vi ville tage der op, anskaffede jeg mig en riffel så vi kunne forlade byen. Vejret var så i mod os, da Jordan og jeg kom hjem fra UNIS havde den højde temperatur smeltet det øverste lag af isen på vejen. Alt var spejlglat! Vinden var også stærk og jeg oplevede at stå på vejen og blive skubbet af vinden, hen imod det sted hvor bakken for alvor begyndte. Det lykkedes mig at komme over på den anden side af vejen før jeg faldt og slog mig, men vinden havde flyttet mig 1-2 meter sidelæns.
Vi besluttede at dette ikke var vejeret vi ville tage ud i
Anden gang, havde jeg igen skaffet en riffel og Jordan ville køre mig der op på sin snescooter. Da dagen så skulle stå, skete det hverken værre eller bedre end at snescooteren brød sammen. Så var det jo ikke noget at gøre andet end at blive hjemme.
Tredie gang vi havde planlagt at komme op til isgrotten kom der pludselig mails om at der var kommet kraftige revner i grottens væge og muligheden for kolaps skulle undersøges før at grotten igen kunne erklæres for sikker.
Så her i dag, sad jeg og kedede mig, så jeg gik over til barrak 9, og der overhørte jeg et par snakke om en tur til isgrotten. Jeg skyndte mig at sige JEG VIL MED!
Og som det kan ses så kom jeg med.
Grotten er spækket med de smukkeste istapper, men desværre er mange af dem brækket da turisterne har besøgt grotten meget her i den lyse tid.
Men derfor er de stadig fantastisk flotte
Her er en af de revner som der satte gang i postyret. Revnen er vinkelret på grottevæggen og skyldes gletscherens bevægelse. Den er ikke farlig men det giver måske en ide om hvilke kræfter der langsomt bevæger sig ned mod byen
Det er en smeltevands grotte. Altså når gletscheren smelter, dannes der floder som skære sig ned i gletscheren, disse floder bliver så overdækket med tiden og ender som grotter. Derfor er gulvet i grotten forholdvist plant, men ikke alle steder. Flere steder var der stejle fald som vi passerede På en tidligere tur havde jeg savnet et reb til at hjælpe en kammerat, så derfor havde jeg købt mig 10m reb, dette reb satte jeg op ved den stejleste passage så vi var i stand til at komme op igen.
Her sluttede vores tur. Her ser vi ny is med vand nede under. Grotten forsætter med et fald på 12 til 15 meter nede for enden. Max, en tysker, gik igennem denne is sidste gang han var der, men kom op igen og led ikke større skader end at han blev våd og lidt kold.
Turen hjem var fuld fart ned af Longyearbreen på snescooter, og disse scootere er væsentlige sjovere at køre på en UNIS'es. Balancen er langt bedre og derfor føler jeg mig også langt mere tryg ved at køre stærkt. Da vi så ankommer efter en hurtig og bumpefuld tur, opdager jeg at min kamera ligger nede på den skærm hvor man normalt har side fødder. Hvor længe den har ligget der ved jeg ikke, men længe nok til at alle åbninger blev fyldt med sne. Mit lånte kamera burde ha faldet af, men igen havde heldet en finger med i spillet. Kameraet fungere stadigvæk.
Første gang jeg og en skotsk kammart besluttede at vi ville tage der op, anskaffede jeg mig en riffel så vi kunne forlade byen. Vejret var så i mod os, da Jordan og jeg kom hjem fra UNIS havde den højde temperatur smeltet det øverste lag af isen på vejen. Alt var spejlglat! Vinden var også stærk og jeg oplevede at stå på vejen og blive skubbet af vinden, hen imod det sted hvor bakken for alvor begyndte. Det lykkedes mig at komme over på den anden side af vejen før jeg faldt og slog mig, men vinden havde flyttet mig 1-2 meter sidelæns.
Vi besluttede at dette ikke var vejeret vi ville tage ud i
Anden gang, havde jeg igen skaffet en riffel og Jordan ville køre mig der op på sin snescooter. Da dagen så skulle stå, skete det hverken værre eller bedre end at snescooteren brød sammen. Så var det jo ikke noget at gøre andet end at blive hjemme.
Tredie gang vi havde planlagt at komme op til isgrotten kom der pludselig mails om at der var kommet kraftige revner i grottens væge og muligheden for kolaps skulle undersøges før at grotten igen kunne erklæres for sikker.
Så her i dag, sad jeg og kedede mig, så jeg gik over til barrak 9, og der overhørte jeg et par snakke om en tur til isgrotten. Jeg skyndte mig at sige JEG VIL MED!
Og som det kan ses så kom jeg med.
Grotten er spækket med de smukkeste istapper, men desværre er mange af dem brækket da turisterne har besøgt grotten meget her i den lyse tid.
Men derfor er de stadig fantastisk flotte
Her er en af de revner som der satte gang i postyret. Revnen er vinkelret på grottevæggen og skyldes gletscherens bevægelse. Den er ikke farlig men det giver måske en ide om hvilke kræfter der langsomt bevæger sig ned mod byen
Det er en smeltevands grotte. Altså når gletscheren smelter, dannes der floder som skære sig ned i gletscheren, disse floder bliver så overdækket med tiden og ender som grotter. Derfor er gulvet i grotten forholdvist plant, men ikke alle steder. Flere steder var der stejle fald som vi passerede På en tidligere tur havde jeg savnet et reb til at hjælpe en kammerat, så derfor havde jeg købt mig 10m reb, dette reb satte jeg op ved den stejleste passage så vi var i stand til at komme op igen.
Her sluttede vores tur. Her ser vi ny is med vand nede under. Grotten forsætter med et fald på 12 til 15 meter nede for enden. Max, en tysker, gik igennem denne is sidste gang han var der, men kom op igen og led ikke større skader end at han blev våd og lidt kold.Turen hjem var fuld fart ned af Longyearbreen på snescooter, og disse scootere er væsentlige sjovere at køre på en UNIS'es. Balancen er langt bedre og derfor føler jeg mig også langt mere tryg ved at køre stærkt. Da vi så ankommer efter en hurtig og bumpefuld tur, opdager jeg at min kamera ligger nede på den skærm hvor man normalt har side fødder. Hvor længe den har ligget der ved jeg ikke, men længe nok til at alle åbninger blev fyldt med sne. Mit lånte kamera burde ha faldet af, men igen havde heldet en finger med i spillet. Kameraet fungere stadigvæk.
lørdag den 4. april 2009
Ude godt....
Jeg er nu begyndt på den fjerde måned her oppe og jeg er begyndt at glæde mig til at jeg kommer hjem igen. Jeg savner mine venner, min familie og de glæder et større samfund har.
Der er stadig ingen tvivl om at det arktiske er fantastisk og jeg i fremtiden vil komme tilbage her til, men Danmark er stadig hjemme. Ja hjemven er ved at melde sig.
Jeg savner at spille rollespil med mine venner, savner den samvær. Savner at kunne tage i biografen og jeg savner især at kunne bevæge mig. I år er vi så mange studerende her oppe at det er småt med udstyret. Dem som har snescootere (hvilket er mange) har langt planer for påsken og er rejst ud i vildnisset. Jeg har ikke en scooter, ej heller er jeg en ørn til at stå på ski fordi jeg får så ondt i knæene af det så jeg er blandt de få som IKKE har ud af farende planer. Jeg har et mål for påskeferien og det er at komme ud og besøge isgrotten. Det er destination som har drillet mig længe. Første gang vi forsøgte at besøge den var vejeret så dårligt at vi ikke ture tage afsted. Næste gang brød snescooteren sammen og tredie gnag var der repoteret revner i grottens vække så alt trafik der var aflyst indtil grotten var undersøgt at en proffesor i isgrotter (nej det var ikke Raptus Von And)
Jeg er også begyndt at tænke over hvordan det bliver at komme hjem. Fra minus grader til mange plusgrader hjemme i DK. At komme fra en ren luft hjem til en pollen og bilos fyld luft. At se et træ...
Ude er godt, men hjemme er nu bedst
Der er stadig ingen tvivl om at det arktiske er fantastisk og jeg i fremtiden vil komme tilbage her til, men Danmark er stadig hjemme. Ja hjemven er ved at melde sig.
Jeg savner at spille rollespil med mine venner, savner den samvær. Savner at kunne tage i biografen og jeg savner især at kunne bevæge mig. I år er vi så mange studerende her oppe at det er småt med udstyret. Dem som har snescootere (hvilket er mange) har langt planer for påsken og er rejst ud i vildnisset. Jeg har ikke en scooter, ej heller er jeg en ørn til at stå på ski fordi jeg får så ondt i knæene af det så jeg er blandt de få som IKKE har ud af farende planer. Jeg har et mål for påskeferien og det er at komme ud og besøge isgrotten. Det er destination som har drillet mig længe. Første gang vi forsøgte at besøge den var vejeret så dårligt at vi ikke ture tage afsted. Næste gang brød snescooteren sammen og tredie gnag var der repoteret revner i grottens vække så alt trafik der var aflyst indtil grotten var undersøgt at en proffesor i isgrotter (nej det var ikke Raptus Von And)
Jeg er også begyndt at tænke over hvordan det bliver at komme hjem. Fra minus grader til mange plusgrader hjemme i DK. At komme fra en ren luft hjem til en pollen og bilos fyld luft. At se et træ...
Ude er godt, men hjemme er nu bedst
tirsdag den 31. marts 2009
Kan jeg bruge denne undskyldning hjemme i danmark?
"Undskyld, vi kommer for sent. Vi blev nød til at vente på at politiet sprang 25kg dynamit så lavinen kunne blive udløst"
Det omtalte vejr under vores feltarbejde har skam også sat sine spor her tilbage i Longyearbyen. På bjergtoppen har der samlet sig en større mængde sne, den første lavine kom i mandags kl 16 og den tog et af de gamle svævebane tårne med sig. Her til morges kl 10 var der endnu en og der efter udløste politiet endnu en lavine ved hjælp af 25 kg dynamit.
Ras ved Gruve 2b from Svalbardposten on Vimeo.
En video fra Svalbard posten af eksplosionen. Det er først omkring 0:55 at det interessante begynder.
Det omtalte vejr under vores feltarbejde har skam også sat sine spor her tilbage i Longyearbyen. På bjergtoppen har der samlet sig en større mængde sne, den første lavine kom i mandags kl 16 og den tog et af de gamle svævebane tårne med sig. Her til morges kl 10 var der endnu en og der efter udløste politiet endnu en lavine ved hjælp af 25 kg dynamit.
Ras ved Gruve 2b from Svalbardposten on Vimeo.
En video fra Svalbard posten af eksplosionen. Det er først omkring 0:55 at det interessante begynder.
Fieldwork
Felt arbejdet er nu overstået og det var noget af en oplevelse på flere måder.
Onsdag den 25 marts mødte vi op på UNIS om eftermiddagen og skiftede til scootersuits og andet udstyr der var nødvendigt. Det blæser en smule men vejeret er forholdsvist varmt (det vil sige lidt under frysepunktet). Vi pakker snescooterne, spænder slæderne på og tager af sted. Efter lidt over en times kørsel ankommer vi Røde Kors hytten som vi har fået lov at låne indtil weekenden. Med meget møje og besvær får vi endelig liv i pejsen og langsomt kommer der varme i hytten. Jeg møver mig ind på fire-keeper posten og lader de andre om madlavning mm. Ganske vist betyder det at jeg skal stå tidligt op næste morgen, 6:45, men jeg kommer til at sidde foran den varme pejs mens de andre laver morgen mad.
Torsdag morgen nyder jeg den varme pejs, hvor i brændet først skal ha smeltet isen af, så tørres og derefter brænde - (se møje og besvær om onsdagen). Sne bliver smeltet på den varmende pejs til vand som igen bliver en del af morgenmaden. Det blæser en smule mere da vi glad og fro tager af sted mod Slakbreen som er den gletchere hvor på vores arbejde skal foregår. Vinden tager til på vejen over Reindalen, dette er forventet da der altid er stærk vind i dalen, men oppe på gletchere bliver det kun værre. Det er svært at snescooteren foran mens vi køre og vi er tæt på definitionen af "whiteout". Når det ikke længere er muligt at se forskel på himmel og jord og alle kendemærker forsvinder, man ser kun hvidt, det er whiteout. Det ville være umuligt at lave noget fornuftigt arbejde i dette vejr, så vi vender om og tager tilbage til hytten.
I min log bog har jeg stående
9:00 afgang til slakbreen
11:00 kommer tilbage igen pga stærk snefyning på gletchere
16:00 stadig kraftig vind - alle udendørs aktiviter er aflyst.
19:00 stadig kraftig vind - Carl, vores lære, kontakter UNIS og vejrudsigten lover ikke bedring. Måske fredag eftermiddag vil det klare op.
Med sigtbarhed på mindre en 10 meter er planerne: Eat, drink and be merry! Vi har god mad, vin, småkager, kort og en masse røverhistorier. Vi lider ingen nød i hytten. Det eneste er WC besøgene, da dette forgår ude på dasset uden for. Vi herre har fået tildelt et område til gulsne så vi ikke forurener den sne vi skal bruge til drikkevand. Men at sidde i et skideskur der ryster i den kraftige vind var ikke helt det jeg havde forestillet mig med arktiske forskning.
Fredagen starter for mig ved at jeg står op 6:45 og tænder pejsen, så vækkere jeg lærene og fortæller dem at jeg stadig ikke kan se de olietønner der står 10 meter fra hytten. Jeg går i seng igen og kl 9 vækker jeg de piger som har ansvaret for at lave morgenmaden.
Mens vi pakker og rengør hytten igen tager lærene ud og ser vejeret an på gletchere Da de kommer tilbage igen er meldingen at vi tager hjem. Vejeret er stadig imod os.
Da vi kommer hjem deler vi den resterende mad imellem os og spiser et godt måltid sammen, og lad mig lige her indsætte et billede af et bjerg af bacon for min læsers indre øje. Det er vist også her at jeg skal nævne at motivationen for at lave feltarbejde var temmelig lav.
Lørdag var planen den af vi ville blive hentet 8:30, kørt til UNIS, hoppe på scooterene og tage ud til Slakbreen og få lavet det vi skulle. Uheldigvis brugte jeg det meste af natten mellem fredag og lørdag til roderundt i sengen med høj feber og da jeg stadig havde det pænt skidt blev jeg i sengen. At vejeret stadig var imod os og lørdagens planer blev aflyst var så positivt på sin vis.
Søndag havde samme udgangs punkt som lørdag. Vi blev hentet 8:30 (små forvirringer da vi jo gik over til sommertid) men så tog vi så af sted.
(et perfekt stykke underlægnings musik, åbnes i et andet faneblad)
Så kom vi endelig i gang med vores arbejde! Vejret var perfekt og alt gik så nemt.
Gletchere, Longyearbyen og alt der imellem var dækket af et tykt lag pudersne.
Jeg har aldrig haft det så sjovt ved at køre scooter, det er en helt anden fornemmelse når man køre i pudersne, mere som en speedbåd end som et køretøj. FEDT!
Vi tog af sted kl 9 og var hjemme igen 12 timer senere, godt ømme i kroppen af arbejdet og scooter turen frem og tilbage. Alt det den nysne havde lagt dynge på vejen frem og tilbage så der skulle virkelig danses med scooteren.
Mandag var det blevet en lille smule koldere, hvilket kun gør det bedre når man arbejder i et scootersuit, denne gang var Telbreen vores mål hvor vi også skulle arbejde. Arbejdet her på denne glecher, som ligger væsentlig tættere på Longyearbyen, drejer sig om at etablere fremtidig arbejde. Vi satte stakes og lavede en topografisk profil af gletchere
Men det var stadig en Beatiful day
Der sker uhjælpelig uforudsigelig hændelser som man må improvisere sig ud af. I dette tilfælde løb batterierne til boremaskinen tør for strøm. Kulde suger simpelhen energien ud af batterierene og hvis de ikke bliver holdt varm så dør de. Så derfor endte vi med at bore stake #2 med håndkraft - altså dreje bormaskinen mens en anden trykkede ned.
Det var et skiftehold arbejde.... her tager Simon sig en slapper. Der er ikke godt at være kold, det er godt at være varm men det er værst at være for varm.
Jeg er øm i kroppen, men feltarbejdet er nu vel overstået. Mine studiekammerater i danmark sveder over eksamen nu skal jeg til at skrive på den rapport som udgør 50% af min eksamen.
Vi er alle meget tilfredse med veludført arbejde!
Onsdag den 25 marts mødte vi op på UNIS om eftermiddagen og skiftede til scootersuits og andet udstyr der var nødvendigt. Det blæser en smule men vejeret er forholdsvist varmt (det vil sige lidt under frysepunktet). Vi pakker snescooterne, spænder slæderne på og tager af sted. Efter lidt over en times kørsel ankommer vi Røde Kors hytten som vi har fået lov at låne indtil weekenden. Med meget møje og besvær får vi endelig liv i pejsen og langsomt kommer der varme i hytten. Jeg møver mig ind på fire-keeper posten og lader de andre om madlavning mm. Ganske vist betyder det at jeg skal stå tidligt op næste morgen, 6:45, men jeg kommer til at sidde foran den varme pejs mens de andre laver morgen mad.
Torsdag morgen nyder jeg den varme pejs, hvor i brændet først skal ha smeltet isen af, så tørres og derefter brænde - (se møje og besvær om onsdagen). Sne bliver smeltet på den varmende pejs til vand som igen bliver en del af morgenmaden. Det blæser en smule mere da vi glad og fro tager af sted mod Slakbreen som er den gletchere hvor på vores arbejde skal foregår. Vinden tager til på vejen over Reindalen, dette er forventet da der altid er stærk vind i dalen, men oppe på gletchere bliver det kun værre. Det er svært at snescooteren foran mens vi køre og vi er tæt på definitionen af "whiteout". Når det ikke længere er muligt at se forskel på himmel og jord og alle kendemærker forsvinder, man ser kun hvidt, det er whiteout. Det ville være umuligt at lave noget fornuftigt arbejde i dette vejr, så vi vender om og tager tilbage til hytten.
I min log bog har jeg stående
9:00 afgang til slakbreen
11:00 kommer tilbage igen pga stærk snefyning på gletchere
16:00 stadig kraftig vind - alle udendørs aktiviter er aflyst.
19:00 stadig kraftig vind - Carl, vores lære, kontakter UNIS og vejrudsigten lover ikke bedring. Måske fredag eftermiddag vil det klare op.
Med sigtbarhed på mindre en 10 meter er planerne: Eat, drink and be merry! Vi har god mad, vin, småkager, kort og en masse røverhistorier. Vi lider ingen nød i hytten. Det eneste er WC besøgene, da dette forgår ude på dasset uden for. Vi herre har fået tildelt et område til gulsne så vi ikke forurener den sne vi skal bruge til drikkevand. Men at sidde i et skideskur der ryster i den kraftige vind var ikke helt det jeg havde forestillet mig med arktiske forskning.
Fredagen starter for mig ved at jeg står op 6:45 og tænder pejsen, så vækkere jeg lærene og fortæller dem at jeg stadig ikke kan se de olietønner der står 10 meter fra hytten. Jeg går i seng igen og kl 9 vækker jeg de piger som har ansvaret for at lave morgenmaden.
Mens vi pakker og rengør hytten igen tager lærene ud og ser vejeret an på gletchere Da de kommer tilbage igen er meldingen at vi tager hjem. Vejeret er stadig imod os.
Da vi kommer hjem deler vi den resterende mad imellem os og spiser et godt måltid sammen, og lad mig lige her indsætte et billede af et bjerg af bacon for min læsers indre øje. Det er vist også her at jeg skal nævne at motivationen for at lave feltarbejde var temmelig lav.
Lørdag var planen den af vi ville blive hentet 8:30, kørt til UNIS, hoppe på scooterene og tage ud til Slakbreen og få lavet det vi skulle. Uheldigvis brugte jeg det meste af natten mellem fredag og lørdag til roderundt i sengen med høj feber og da jeg stadig havde det pænt skidt blev jeg i sengen. At vejeret stadig var imod os og lørdagens planer blev aflyst var så positivt på sin vis.
Søndag havde samme udgangs punkt som lørdag. Vi blev hentet 8:30 (små forvirringer da vi jo gik over til sommertid) men så tog vi så af sted.
(et perfekt stykke underlægnings musik, åbnes i et andet faneblad)
Så kom vi endelig i gang med vores arbejde! Vejret var perfekt og alt gik så nemt.
Gletchere, Longyearbyen og alt der imellem var dækket af et tykt lag pudersne.Jeg har aldrig haft det så sjovt ved at køre scooter, det er en helt anden fornemmelse når man køre i pudersne, mere som en speedbåd end som et køretøj. FEDT!
Vi tog af sted kl 9 og var hjemme igen 12 timer senere, godt ømme i kroppen af arbejdet og scooter turen frem og tilbage. Alt det den nysne havde lagt dynge på vejen frem og tilbage så der skulle virkelig danses med scooteren.
Mandag var det blevet en lille smule koldere, hvilket kun gør det bedre når man arbejder i et scootersuit, denne gang var Telbreen vores mål hvor vi også skulle arbejde. Arbejdet her på denne glecher, som ligger væsentlig tættere på Longyearbyen, drejer sig om at etablere fremtidig arbejde. Vi satte stakes og lavede en topografisk profil af gletchere
Men det var stadig en Beatiful day
Der sker uhjælpelig uforudsigelig hændelser som man må improvisere sig ud af. I dette tilfælde løb batterierne til boremaskinen tør for strøm. Kulde suger simpelhen energien ud af batterierene og hvis de ikke bliver holdt varm så dør de. Så derfor endte vi med at bore stake #2 med håndkraft - altså dreje bormaskinen mens en anden trykkede ned.
Det var et skiftehold arbejde.... her tager Simon sig en slapper. Der er ikke godt at være kold, det er godt at være varm men det er værst at være for varm.
Jeg er øm i kroppen, men feltarbejdet er nu vel overstået. Mine studiekammerater i danmark sveder over eksamen nu skal jeg til at skrive på den rapport som udgør 50% af min eksamen.
Vi er alle meget tilfredse med veludført arbejde!
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
